Kategoriarkiv: Imperialisme

Venstrefløjen har brug for et ”Reality Check”.

Af Ellen Brun & Jaques Hersh

Selvom skyggerne ser truende ud, har ingen folkelig mobilisering, protest bevægelse eller debat omkring NATOs førte politik i Mellemøsten, endsige i Ukraine, fundet sted. Selv truslen om en nuklear konflikt synes ikke at have vakt politisk postyr i de vestlige samfund.  Dette er et paradoks, som fortjener at blive forstået og analyseret. Læs videre Venstrefløjen har brug for et ”Reality Check”.

Danmarkshistoriens største våbenkøb.

Hvor dyre bliver de nye kampfly? Ja – afhængig af antallet fly bliver prisen på 30 milliarder kroner og mindst 100 milliarder kroner til brugsomkostninger frem til 2045. I dagens tal kostede Storebæltsbroen 37 milliarder.

Og valget af fly er måske allerede truffet. Præcis som det skete i Norge, hvor myndighederne ifølge den norske militæranalytiker, John Berg, svindlede med tallene for at kunne få skubbet det svenske Gripen ud af konkurrencen og i stedet pege på Joint Strike Fighter – det fly, som vi sikkert også ender med at købe i Danmark.

Hvad skal flyene så bruges til? Det har fredsforskeren Jan Øberg et bud på. På hans blog  kan man læse følgende: ”Fly af denne type har intet med forsvar af dansk territorium at gøre. Dertil kræves defensive systemer som helikoptere, minering, kystovervågning, kortrækkende raketter. Disse fly skal erhverves af to sagen uvedkommende grunde:

a) for at i fremtiden kunne deltage i internationale interventioner à la besættelsen af Irak og ødelæggelsen af Libyen – altså den slags, der strider imod folkeretten, er fiaskoer på egne præmisser, øger had og terrortrusler mod Danmark, skaber enorme menneskelige lidelser og flygtningestrømme – kort sagt, gør os og verden mindre sikker;

b) for at tækkes USA. Havde vi ikke været medlem af det USA-ledede NATO ville ingen have fundet på noget så modproduktivt, dumt og dyrt som dette.

Projektet bygger på myten om den evige trussel fra Rusland. Men Ruslands militære udgifter er i dag kun 8% af NATOs, så hvor er den militære trussel mod danske territorium, der kan motivere nye kampfly?

De nye fly vil tidligst være operative om fem år, og til den tid vil droner formentlig være et meget mere relevant bud på et effektivt luftforsvar.

Debatten har hidtil ikke handlet om hvad i alverden vi skal med disse maskiner, kun om valget mellem tre typer. Ikke et ord om nye kampfly i valgkampen, men efter valget vil der blive truffet en beslutning så hurtigt, at ingen opdager gigantinvesteringen – i en tid hvor der skæres ned på alt andet.

Syrien og sandheden

Sandheden er som bekendt det første offer i en krig, men sjældent har propagande spillet så stor en rolle som i de seneste 20 år. USA har udviklet en uhyre avanceret påvirkningsteknik, hvormed man både kan blande sig i andre landes indre anliggende og påvirke hjemlige meningsdannere.

USA’s massive støtte til organisationer som The National Endowment for Democracy (NED) og Freedom House i forbindelse med Den Orange Revolution i Ukraines og det arabiske forår i Egypten plus Amnesty Internationals aktive kampagner i Libyen og Syrien er blot nogle få eksempler.

Også de danske medier har spillet med på USA’s melodi lige fra Weekendavisens Anne Knudsen til Politikens seniorkorrespondent Anders Jerikow. Og Information har ikke været noget lysende eksempel på kritisk journalistik.

Vi mangler kort sagt en kritisk og oplyst presse, der kan gennemskue propagandaen. Senest den stadig udokumenterede teori om at Assad brugte kemiske våben mod sin egen befolkning få kilometer fra FN-observatørerne.

Og vi mangler proportioner i vurderingen af hvor slemme diktatorerne er. Gadaffi blev dæmoniseret så effektivt, at NATO kunne tage livet af ham uden at nogen løftede et øjenbryn. Det samme er godt på vej for Assad. Men hvad med Golfens diktatorer og Saudi Arabiens kongefamilie. Her er der dødstraf for at konvertere til Kristendommen!

Læs mere her >>>

Global Research

Amnesty International – USA’s nyttige idiot

Potensmidler og propaganda

Tro ikke på alt hvad du hører om Gaddafi

R2P i Syrien

Medieanalytiker: Pas på krigens propaganda

USA, UK og Frankrig har blod på hænderne i Rwanda og Congo

I 1994 fandt en frygtelig massakre sted i Rwanda. 8.000 mennesker blev dræbt om dagen i løbet af 100 dage, svarende til fem mennesker hvert minut. Det internationale samfund og FN greb ikke ind, og denne kendsgerning har siden været brugt, hver gang USA og et antal villige har grebet til militær magtanvelse. Responsibility to Protect (R2P) har været grund nok til at tilsidesætte international lov.

Men hvorfor gik det så galt? Herom fortæller Paul Rusesabagina (forfatter til den selvbiografi, der dannede grundlag for den berømte hollywood- film Hotel Rwanda revisited):

Længe før præsidenten i Rwanda blev dræbt og folkemordet tog sin begyndelse var der mange tegn på, at noget frygteligt ville ske.

Nu tror de fleste, at folkemordet hodt op 4. juli 1994, fordi Rwanda Patriotic Army, sejrherren i borgerkrigen, fortæller os det. Men myrderierne fortsatte nu også i Congo, hvor 6 millioner indtil nu er døde.

Borgerkrigen i Rwanda begyndte, da Rwanda Patriotic Army invaderede Rwanda fra Uganda i 1990. På det tidspunkt stod Frankrig bag Rwanda’s hutu-regering, men USA og Storbritannien ønskede større indflydelse i regionen, så de støttede Rwanda Patriotic Army, der bestod af engelsk-talende tutsier. Og hensigten var at få denne hær til at gå ind i Congo, som er uhyre rig på mineraler og olie.

Borgerkrigen var således en krig mellem gamle kolonimagter om ressourcer, og Frankrig, USA og Storbritannien kunne i fællesskab have forhindret blodbadet.
Læs hele interviewet med Paul Rusesabagina>>>