Kategoriarkiv: Velfærd

Disjoint Incrementalism

Så barslede dagpengekommissionen og resultatet blev som forventet. Dens anbefalinger viser kun alt for tydeligt, at vores arbejdsmarkedspolitik er kørt uhjælpeligt fast. Den har udviklet sig til det virvar, den er i dag efter et princip, der i organisationsteorien kaldes the Principle of Disjoint Incrementalism (de usammenhængende småforandringers princip) eller mindre smigrende: lappeløsninger. Læs videre Disjoint Incrementalism

Klienter og incitamenter

Klient betyder ” den, som kommer, når herren kalder”. Begrebet opstod under republikken i det gamle Rom. Alle romerske borgere havde stemmeret, og en nærliggende mulighed for at blive valgt til et embede var derfor at købe stemmerne. Deraf opstod klientsystemet.

I dag er klienten dukket op igen. Denne gang ikke som stemmekvæg, men som arbejdsløs. 800.000 danskere lever i dag som klienter uden for arbejdsmarkedet. Arbejdet er ikke længere en pligt. Det er blevet et privilegium. Det er en udvikling, vi ser i hele verden. Som arbejdsmarkedet i dag er indrettet, har den store og voksende restgruppe ringe udsigt til nogensinde at komme i arbejde.

Politikerne mener dog fortsat, at de ledige blot skal have et kærligt skub bagi, dvs. en passende kombination af pisk og gulerod, så kommer de nok i arbejde. På den ene side et håb om højere indtægt, på den anden side rædslen for at ende i den sociale massegrav.

Hvis det økonomiske incitament er under en vis størrelse, ønsker den ledige slet ikke et arbejde, og det er her, rådighedsforpligtelsen træder i funktion. I gamle dage, da der var ledige stillinger at få, bestod rådighedsforpligtelsen i at man skulle tage anvist arbejde, og hvis man afslog, mistede man retten til understøttelse. I dag er der desværre for få jobs, og derfor er rådighedsforpligtelsen udvidet med et sæt regler, som den ledige skal leve op til for at kunne oppebære understøttelse.

De består i krav om at sende et vist antal stillingsansøgninger pr uge, at dokumentere sin søgeadfærd på forskellig vis, at tage tilbudte ”nyttejobs”, dvs. jobs, der ikke er så nyttige, at de kan besættes på ordinær vis, at deltage i kurser og andre arrangementer efter sagsbehandlerens anvisning, osv. Kort sagt: den ledige deponerer sin selvstændighed og ansvarlighed hos sagsbehandleren. Du skal ikke selv foretage dig noget videre, bare gøre som der bliver sagt.

Desværre har den fremgangsmåde en utilsigtet bivirkning. Den ledige bliver forvandlet til klient. Men der er faktisk rigtig gode erfaringer med en anden type incitamenter, der bygger på de lediges egen indre motivation og tro på sig selv. Det handler om empowerment.

Empowerment-begrebet betyder ordret ”at give magten” – i denne sammenhæng at give magten over eget liv tilbage til det menneske, det drejer sig om. Tilgangen benyttes inden for moderne ledelsesteori, idet det antages, at mennesker generelt er de bedste eksperter på eget liv. For nogle er empowerment et etisk princip, fordi man mener, at ethvert menneske bør have magten over eget liv, mens det for andre er et metodisk princip, da man mener, at man flytter mennesker bedst ved at gøre dem ansvarlige for egen udvikling.

Tilslutning til en empowerment approach forudsætter en bestemt form for etik. Udstødte, underprivilegerede mennesker og andre på kanten af samfundet kan igennem en empowerment approach blive til ligeværdige og deltagende samfundsborgere. Men der er en tendens til, at socialt arbejde er koloniseret af bureaukratiske beslutningsprocesser. Disse organisationsformer gør brugere til objekter for indsatsen og ikke subjektet og modvirker på den måde virkningen af en empowerment approach. Hvis forholdet mellem sagsbehandler og den ledige bliver til et klientforhold, hvor sagsbehandleren bestemmer og den ledige ”skal komme, når der bliver kaldt”, går den indre motor i stå. Den ledige bliver magtesløs og mister det drive, der skal til at få styr på sit liv.

Rådighedsforpligtelsen, som vi kender den i dag, har spillet fallit. Det er på tide at tage den op til revision. Var det noget for regeringens nye beskæftigelsesudvalg?