Sulten efter forandring? Med 60 millioner sultende amerikanere er USA nødt til at slutte fred

USA har ikke råd til at opretholde en krigsøkonomi. En sådan hypermilitariseret økonomi tilskynder til farlige spændinger mellem atommagter og ødelægger selve det materielle fundament i det amerikanske samfund.

Sulten i USA har nået chokerende niveauer med nye tal, der viser, at omkring 60 millioner amerikanere har brug for velgørende uddelinger. Det er næsten 20 procent af den samlede befolkning.

Fattigdommen i USA er blevet forværret af Covid-19-pandemien, da millioner af arbejdere blev afskediget. I den anden ende har en håndfuld milliardærer aldrig haft det så godt med en samlet rigdom, der anslås at være steget med næsten $ 2 billioner (!) under pandemien.

I mellemtiden fortsætter statsgælden med at stige efter at have overskredet $ 28 billioner, hvilket er langt mere end hele den økonomiske produktion i USA. I løbet af det sidste århundrede er det beregnet, at den amerikanske føderale gæld er gået fra 16 procent af BNP i 1929 på tidspunktet for Wall Street Crash og Great Depression til det nuværende niveau på 130 procent.

I denne uge, da kongressen vedtog en “fortsat beslutning” for at afværge en nedlukning af regeringen, advarede finansminister Janet Yellen om , at nationen er i fare for en “katastrofal misligholdelse” af sin voksende gæld. Det vil i så fald være første gang nogensinde, at USA misligholder sin gæld med vidtrækkende konsekvenser for sin indenlandske økonomi såvel som den globale økonomi.

Kort sagt, USA lever langt over evne og har gjort det i årtier. Verdens engang økonomiske kraftcenter er ikke længere af den virile art det var. USA ligner mere en groggy bokser, der tilbringer sine dage på en høj barstol og bestiller drink efter drink uden at betale.

Mens amerikanerne fortsat er bittert splittede politisk, viser undersøgelser imidlertid, at der er et fælles ønske over hele det politiske spektrum om behovet for massive infrastrukturinvesteringer. Der er også en fælles enighed om, at det ville være hensigtsmæssigt at hæve skatterne på de super-velhavende for at finansiere en hårdt tiltrængt national fornyelse.

Det er almindeligt anerkendt, at USA kronisk har tilsidesat sin menneskelige og fysiske infrastruktur. I øjeblikket forsøger Biden-administrationen at få en samlet regning på 4,5 billioner dollar til infrastrukturudgifter gennem kongressen. Lovforslaget vedtages muligvis ikke på grund af indsigelser fra republikanske lovgivere såvel som nogle demokrater. Men den store investeringssum er et mål for den historiske forringelse og forfald i det amerikanske samfund. For eksempel anslås det, at 45.000 broer er i dårlig stand, har brug for en eftersyn.

Der er ingen tvivl om, at de økonomiske vanskeligheder, den amerikanske økonomi står over for, har været forårsaget af overdreven militarisme i mange årtier. Siden 2001 har de såkaldte “krige mod terrorisme”, herunder i Afghanistan og Irak, anslået kostet 8 billioner dollars svarende til næsten 30 procent af statsgælden.

Da den kolde krig med Sovjetunionen sluttede for 30 år siden, blev der talt meget om “fredsdividende”. Det viste sig at være en illusion. Tre årtier senere fortsætter USA med rekordbudgetter til militæret – i øjeblikket omkring 750 milliarder dollar om året. Det er mere end de næste 10 største militære udgiftslande tilsammen. Det er mere end 10 gange, hvad Rusland anvender på sit militær. USA bruger flere dollars på militæret, end under den kolde krig. Men den er jo slut?

Washington har i de seneste år ihærdigt forsøgt at fremkalde spændinger med Rusland og Kina. Biden-administrationen sender flere krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav og øger udbuddet af dødelige våben til et rabiat anti-russisk regime i Ukraine.

Moskvas og Peking tilbyder multilateralisme og samarbejde. Et sådant samarbejde er gennemførligt og produktivt, som det fremgår af vellykkede forhandlinger i Geneve i denne uge mellem USA og Rusland om forlængelse af atomvåbenkontrol. Disse forhandlinger er fulgt op fra topmødet mellem præsidenter Biden og Putin i juni.

Hvorfor kan sådanne indbyrdes forhandlinger og deltagelse ikke implementeres omfattende af USA, Rusland og Kina samt andre magter om andre spørgsmål om global sikkerhed?

Konklusionen er, at USA ikke har råd til at opretholde en krigsøkonomi. En sådan hypermilitariseret økonomi tilskynder til farlige spændinger mellem atommagter og ødelægger selve det materielle fundament i det amerikanske samfund. Det er hverken ønskeligt eller bæredygtigt.

Spørgsmålet er, hvordan USA vil overvinde sin dystopiske og dysfunktionelle økonomi? USA er et af klodens rigeste nationer, men det økonomiske potentiale vil først blive frigjort, når USA begynder at forfølge fredelige forbindelser med resten af ​​verden frem for konflikt og krig.

Oversat og bearbejdet af Ebbe Lauridsen. Læs originalen her:

Hungry for Change? With Sixty Million Americans Going Hungry, the United States Needs to Make Peace Not War