Hvorfor er der optøjer i Hong Kong?

Hong Kong er et af de mest ekstreme eksempler på neoliberal kapitalisme i verden. Her trives fattigdom og social usikkerhed side om side med det højeste antal af milliardærer.

Hong Kong lider stadig under at have være britisk kronkoloni i mere end 150 år. Det gælder også demokratisk. Halvdelen af pladserne i Hong Kongs parlament er på forhånd besat af byens store forretningsinteresser. Hong Kong er et af verdens vigtigste centre for finansspekulation og ikke mindst finansiel kriminalitet. Antallet af mistænkelige finanstransaktioner steg fra 2013 til 2017 fra 32.907 til 92.115. I 2017 blev der rejst 103 straffesager, hvilket resulterede i 1 domfældelse.

Udleveringsloven
Det pauvre resultat kan ikke tilskrives den lov om udlevering af kriminelle, der startede hele den aktuelle ballade, men skyldes byens særlige økonomi og styreform.

Udleveringsloven blev fremsat for at gøre det muligt at udlevere kriminelle til Taiwan, Macau eller Kina. Demokratiforkæmperen Martin Lee foreslog endda i 1998 en lignende lov, som han nu er modstander af.

Lovforslaget omfattede en række alvorlige forbrydelser som mord, voldtægt, røveri men også finansielle forbrydelser. Byens forretningsinteresser, herunder det amerikanske handelskammer (The American Chamber of Commerce), fik gennemtrumfet at en række finansielle forbrydelser blev undtaget i loven

USA rolle
USA rolle i optøjerne er blevet beskrevet af Alexander Rubinstein fra Mint press. https://www.mintpressnews.com/hong-kong-protests/259202/
Den berygtede organisaiton, NED, National Endowment for Democracy har arbejdet på at destabilisere styret i Beijing gennem etablering af en antikinesisk bevægelse lige siden 1996. Efter kuppet i Chile i 1973 har USA forladt den rå vold som middel i indblanding i andre landes indre anliggender og er i stedet gået over til “soft power” i de såkaldte ”farverevolutioner” en kombination af økonomisk krig, propaganda samt demonstrationer og optøjer.

Hvad er den egentlige drivkraft bag optøjerne?
Det er den økonomiske usikkerhed, der er den egentlige drivkraft bag optøjerne. Hong Kong er en af verdens “frieste” økonomier. Lav skat, manglende regulering osv.

Graeme Maxton skriver i the South China Morning Post, at Det vi er vidner til er et frit marked på steroider. Hong Kongs økonomi er skrumpet fra i 1993 at udgøre 27 procent af Kinas BNP til sølle 3 procent i 2017. I denne periode har Kina opleget en forrygende vækst. Mens lønningerne i Hong Kong de sidste 10 år er stagneret, er huslejerne steget med 300 procent.

I Shenzen, der ligger lige på den anden side af grænsen til Kina, er lønningerne hvert år steget med i snit 8 procent, og regeringen har bygget over en million nye billige boliger.

Hong Kong har en fattigdomsrate på 20 procent, mens Kinas fattigdomsrate fra 1981 til 2015 faldt fra 88 procent til 0,7 procent. Kinas statskontrollerede kapitalisme har løftet 800 millioner ud af fattigdom og opbygget en middelklasse på mere end 420 millioner.

Kina har stadig store problemer, der kommer til udtryk i demonstrationer, strejker og ikke mindst milljømæssige udfordringer, men Kina har udviklet en særlig udviklingsstrategi i form af eksperimenter og pilotprojekter, der fungerer som laboratorier, for samfundsudviklingen. Her kan Hong Kong måske betragtes som et forsøg på neoliberal kapitalisme…

Kilde: Kevin Zeese and Margaret Flowers artikel i Global Research