Er den græske gæld overhovedet lovlig?

Og hvad sker der, hvis Grækenland forlader Euroen (og EU)?

Mens offentligheden og medierne er optaget af gældsforhandlingerne mellem Grækenland og landets kreditorer, har en internation kommission nedsat af the Political Economy Research Centre at Goldsmiths, University of London iværksat en undersøgelse af gældens lovlighed. Meget tyder på, at store dele af gælden er illegitim, ulovlig eller direkte odiøs.

En gæld anses for illegitim, hvis lånet og dets betingelser er i strid med national lov eller internationale menneskerettighedsstandarder, eller lånet ikke blev optaget og brugt til befolkningsn bedste, eller fordi lånet blev brugt til at konvertere privat gæld til offentlig gæld.

En gæld anses for ulovlig hvis optagelsen af gælden ikke har fulgt lovlige procedurer, herunder kompetence til at underskrive eller godkende lån og garantier af lånerstatens repræsentative regeringsorganer. Eller hvis kreditoren har handlet ureglementeret, herunder anvendt bestikkelse, tvang eller anden uretmæssig indflydelse, eller lånet har været forbundet med betingelser, der har været i modstrid med lov eller offentlig politik.

En gæld anses for odiøs hvis kreditoren vidste eller burde vide, at lånet blev givet i strid med demokratiske principper, herunder enighed, deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed og brugt imod befolknings interesser i låntagerlandet. Eller er urimelig og vil resultere i, at mennesker fratages deres fundamentale borgerlige, politiske, sociale og kulturelle rettigheder.

En gæld anses for at være ikke-bæredygtig, hvis den ikke kan betales uden at forværre lånerstatens mulighed for at opfylde basale menneskerettighedsforpligtelser i forhold til sundhed, uddannelse, vand, kloakering og boligforhold.

Den anses for ikke-bæredygtig, hvis den forringer mulighed for at investere i offentlig infrastruktur og programmer, der anses for nødvendige for økonomisk og social udvikling eller lånebetingelserne får skadelige konsekvenser for befolkningen i lånerstaten, herunder en forværrelse af levestandarden. Denne type gæld er mulig at betale, men bør suspenderes for at tillade staten at opfylde sine menneskerettigheds forpligtelser.

Kommissionen peger på en række historiske fortilfælde, hvor disse forhold har resulteret i afskrivning eller nedskrivning af lån. En stor del af den græske gæld er med sikkerhed både illegitim ulovlig, odiøs og ikke-bæredygtig. Den er indgået under tvang og uden den fornødne legitimitet og kompetence af underskriverne. Centrum-højreregeringen lånte i perioden 2004-2009 uden smålig skelen til problemerne enorme summer af tyske, hollandske og franske banker. Troikaen har mange års erfaring med den slags procedurer og har over for Grækenland handlet ud fra den overbevisning, at kunne fortsætte med sin sædvanlige fremgangsmåde også efter, at Syriza kom til magten.

Spørgsmålet er imidlertid hvorfor Troikaen er så ubøjelig når det er klart for alle, at Grækenland vil bryde sammen under den påtvungne sparepolitik.

Forklaringen er ifølge Paul Craig Roberts, tidligere sekretær i USA’s finansministerium og assistant editor ved Wall Stret Journal og Business Week, at grækenlands kreditorer har en anden dagsorden. De ønsker fortsat at kunne lade et land blive overbelånt for derefter at kunne tvinge landet til at betale tilbage ved at sælge offentlig ejendom og selskaber, beskære pensioner og sociale ydelseer. Kreditorbankerne kan derefter profitere på at finansiere privatiseringen. Det langsigtede mål er at sætte EU-landenes finanspolitiske uafhængighed ud af kraft. Hvem bliver det næste EU-land efter Grækenland?

Paul Craigh Roberts anbefaler derfor, at Grækenland forlader Euroen og måske EU og vender sig mod Rusland. Det vil ryste NATO og forholdet mellem EU og USA. På den måde kan en Grexit blive starten på en nedtrapning af konflikten mellem NATO og Rusland, og det er præcis derfor, at Obama over for Angela Merkel har insisteret på, at Troikaen (EU, ECB og IMF) skal finde en løsning på gældskrisen.

Grækenland udsættes i disse dage og timer for et massivt pres for at få dem til at acceptere Troikaens betingelser og dermed bøje nakken. Det er uvist, om de i længden kan klare presset.

Læs mere her:

og her: