USA’s ”unipolære” dominans af verden bygger på en slags ”kollektiv imperialisme” (USA-Europa-Japan). Denne trojka opfatter det som sin mission at fremme nyliberalismens udbredelse og forhindre ethvert alternativ, det være sig socialisme eller økonomisk-nationalisme.
En af marxismens grundantagelser går ud på, at selvom mennesker skaber deres egen historie, så foregår processen ikke i et tomrum eller i selvvalgte omgivelser.
Denne historieforståelse sætter Washingtons overmod om at bestemme verdens gang i perspektiv. Umiddelbart efter USSR’s sammenbrud blev tesen om historiens afslutning lanceret i USA. Derpå gik nykonservatismen ud på, at dette historiske ”unipolære moment” skulle bruges til at kontrollere udviklingen og forhindre nye udfordrere til dette regime.