Et angreb på Venezuela er mere end USA kan klare

Hvis Rusland og Kina virkelig ønsker af undergrave USA’s nationale sikkerhed, skal de bare lokke Washington ud i en helt ny, åben krig uden praktiske løsninger i syne på et andet kontinent. En sådan krig ville dræne forsvarsbudgettet, som ellers kunne bruges til at modernisere de væbnede styrker. En stribe kongreshøringer har bekræftet, at disse styrker er gået bag af dansen på trods af rekordhøje forsvarsbudgetter.

En ny krig vil yderligere svække USA’s militære magt og fjerne fokus fra USA’s primære strategiske mål i forhold til Rusland og Kina, og ønsket om at provokere en fuldskala militærkonfrontation med Venezuela passer ikke til denne ambitiøse dagsorden:

Udenrigsminister Mike Pompeo og sikkerhedsrådgiver John Bolton synes at have solgt Venezuela eventyret til præsident Donald Trump for at eliminere Ruslands vigtigste venlige nation på den vestlige halvkugle. Med deres ønske om at indsætte amerikanske militærstyrker i Venezuela for at vælte præsident Maduro og erstatte ham med den farceagtige Juan Guiado er de i fuld gang med at “tage røven” på Trump.

USA’s fjerde flåde er blevet aktiveret i Caribien, og Bolton har forberedt sig på at indsætte tusindvis af amerikanske landstyrker i det tilstødende Columbia – som i øvrigt fortsat udgør en langt større trussel mod amerikansk national sikkerhed ved dets kokainproduktion og eksport end Venezuela nogensinde har gjort .
Men hvorfor gør de det? Venezuelas store olieressourcer er bestemt fristende. Men tidligere amerikanske bestræbelser på regimeskift, især i Irak og Afghanistan, har formået at sikre USA kontrol med de strategiske ressourcer, endsige at tjene penge på dem. På den anden side vil et angreb på Venezuela risikere at åbne en uendelig krig i et tropisk jungle for første gang i et halvt århundrede siden Vietnamkrigen,

Amerikanske styrker er allerede overbelastede af uendelige krige i Irak og Afghanistan og suget ind i yderst farlige forpligtelser i Georgien, Ukraine og de baltiske lande, hvoraf nogen i ren og skær inkompetence kunne eskalere til global krig.

De væbnede styrker har desperat brug for fred, som under præsident Dwight Eisenhower i 1950’erne og præsident Ronald Reagan i 1980’erne for at komme sig og genvinde fordums styrke. Men Boltons eksplosive cocktail af hensynsløshed, gambling og rykkesløse uvidenhed, giver dem ikke en chance.
For et kvart årtusinde siden advarede et ægte strategisk geni Frederik den Store af Preussen: “Den, der forsøger at forsvare alt, forsvarer ingenting.”. For 120 år siden bevarede det britiske imperiums mestre deres fjerntliggende domæner ved at anvende samme princip: De afviklede alle deres uoverensstemmelser med Rusland og Japan for at fokusere på den vigtigste trussel nemlig det kejserlige Tysklands opbygning af en ny højsøflåde.

Men Bolton, Pompeo og deres venner er døve for sådanne erfaringer. De er klogere end gamle Frederick eller end Winston Churchill, der forgæves appellerede i 1930’erne til Storbritannien for at skabe en alliance med Sovjetunionen og løse sine problemer med Italien for at fokusere på den vigtigste trussel nemlig – Adolf Hitler og hans naziregime.

At blive involveret i Venezuela gør meget mere for at svække USA’s magt i Afghanistan, Østeuropa og Mellemøsten, end Rusland, Kina og Iran kunne klare, hvis de ville. Det er et klassisk tilfælde af strategisk overbelastning.
Bolton og hans venner er blevet ofre for deres egen retorik. De tror virkelig, at USA er blevet en evig hyperkraft, næsten almægtig og uudtømmelig – i stand til at udøve grænseløs magt i alle retninger samtidigt.

Kilde