Den humanitære katastrofe i Aleppo

Grufulde beretninger har fyldt vore medier i ugevis, men det forbigås, at den tragedie, der har udspillet sig for vore øjne, er et resultat af USA’s ulovlige intervention i Syrien. Sammen med diktaturstaterne i Golfen , Saudi Arabien, Israel, Tyrkiet og NATO har USA skabt det kaos, der har kostet hundredetusinder af menneskeliv.

Vestens andel i ulykkerne hører vi ikke meget om. Det er præsident Assad og Rusland, der spiller skurkerollerne.

Sandheden om lidelserne i Aleppo er, at Øst-Aleppo i 2012 blev besat af islamistiske militser. De har i 4 år holdt bydelens indbyggere som gidsler og anvendt dem som menneskelige skjolde, mens de har bombarderet hospitaler, klostre og kirker i Vest-Aleppo bla med kemiske våben i form af hjemmelavede klorgasgranater.

Det hører vi nu, hvor Øst-Aleppo langt om længe er blevet befriet. Man forstår godt, hvis medierne har lidt svært ved at finde en grimasse, der kan passe.