Aleppo faldet eller befriet?

Der er stor forskel på om Aleppo er ”faldet” eller ”befriet”. Faldet udtrykker en katastrofe, befriet det modsatte. Når en by bliver befriet, fester indbyggerne.

En søgning på Google viser, at stort set alle danske medier anvender udtrykket ”faldet” – og altså ikke fester. Her er et lille udpluk: TV2, DR, Radio 24/7, BT, og Ritzau/Reuters der har været bragt i enlang række aviser.

Det man kalder Venstrefløjen har ikke meget at prale af, når det gælder dækning af begivenhederne i Aleppo. Modkraft.dk bruger uden blusel ”Syrian observatorium for Human Rights” og ”The White Helmets” som kilder og Enhedslisten spiller i rollen som nyttige idioter med på sangen om massakre i Aleppo. Og Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International fører sig frem med de samme klagesange.

Der er faktisk kun en avis, der skiller sig ud fra den bedrøvelige mængde, og det er “Arbejderen”. Her har fredsforskeren Jan Øberg som den eneste dansker rapporteret fra Øst-Aleppo, og det er et noget andet billede, han tegner. Det er en by og dens befolkning, der fester, fordi de endelig er blevet befriet fra de vestligt støttede terrorister.

Hvornår mon resten af den bedøvede venstrefløj vågner op?