Sydamerikas forbandelse er systemisk!

Af Jacques Hersh. Dette indlæg blev bragt i Arbejderen 14. september, 2016

De progressive regimers store fejltagelse var, at de ikke reformere de økonomiske strukturer og mindskede afhængigheden af råvareproduktionen i de gode tider.
Et af parametrene bag USA’s historiske opstigning til sin nuværende hegemoniske position i verdenssystemet har ikke alene været landets geografiske beliggenhed og anvendelse af militærmagt.  Læs videre Sydamerikas forbandelse er systemisk!

NATO knirker

Så er NATO topmødet i Warszawa slut og det forløb som forventet. Madeline Albright blev hyldet for sin indsats og Putin fik læst og påskrevet.

Det var Madeline Albright, der argumenterede for at det var rigtigt at opretholde sanktionerne mod Irak på trods af at det kostede 500.000 børn livet. Læs videre NATO knirker

Venstrefløjen har brug for et ”Reality Check”.

Af Ellen Brun & Jaques Hersh

Selvom skyggerne ser truende ud, har ingen folkelig mobilisering, protest bevægelse eller debat omkring NATOs førte politik i Mellemøsten, endsige i Ukraine, fundet sted. Selv truslen om en nuklear konflikt synes ikke at have vakt politisk postyr i de vestlige samfund.  Dette er et paradoks, som fortjener at blive forstået og analyseret. Læs videre Venstrefløjen har brug for et ”Reality Check”.

Historiens udvikling på steroid!

USA’s ”unipolære” dominans af verden bygger på en slags ”kollektiv imperialisme” (USA-Europa-Japan). Denne trojka opfatter det som sin mission at fremme nyliberalismens udbredelse og forhindre ethvert alternativ, det være sig socialisme eller økonomisk-nationalisme.

En af marxismens grundantagelser går ud på, at selvom mennesker skaber deres egen historie, så foregår processen ikke i et tomrum eller i selvvalgte omgivelser.

Denne historieforståelse sætter Washingtons overmod om at bestemme verdens gang i perspektiv. Umiddelbart efter USSR’s sammenbrud blev tesen om historiens afslutning lanceret i USA. Derpå gik nykonservatismen ud på, at dette historiske ”unipolære moment” skulle bruges til at kontrollere udviklingen og forhindre nye udfordrere til dette regime.

Læs hele artiklen p Arbejderen >>>

Kup i moderne forklædning

Sidste uges dramatiske begivenheder i Brasilien, der afsatte – foreløbigt midlertidigt – landets folkevalgte præsident Dilma Rousseff, er et vaskeægte kup i parlamentarisk forklædning. Kuppet har mange ligheder med det parlamentariske kup i Paraguay i 2012, der afsatte den folkevalgte præsident Fernando Lugo og kuppet mod Honduras’ folkevalgte præsident Manuel Zelaya i 2009.

Læs hele artiklen i Arbejderen >>>

TTIP – en livsfarlig fælde!

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er positive over for Transatlantic Trade and Investment Partnership – TTIP. Regeringen, EU-kommissionen, Dansk Industri og Venstre m.fl. hævder i kor, at aftalen, vil betyde vækst, velstand og millioner af nye jobs på begge sider af Atlanten.

Argumentet er, at en TTIP-aftale betyder lavere priser på forbrugsvarer samt øget eksport og forbrug. Årsagen er elimineringen af de resterende toldbarrierer (som i øvrigt er minimale) ogreduktionen af de såkaldte tekniske handelsbarrierer. Tilsammen betyder det mere vækst, velstand og beskæftigelse.

Mon det kan passe?
Læs Rina Ronja Kari’s artikel om TTIP her >>>

Islamismen på fremmarch i Danmark

Bertel Haarder fører sig frem som en anden Don Qixote i kampen mod den islamiske radikalisering i Danmark. Nu skal vi igen se symbolpolitikken udfolde sig. Det kommer ikke til at virke. Det er nemlig ikke imamerne, der er problemet.

Som den franske journalist, Olivier Roy, skriver i The Nation: Problemet er ”ikke radikaliseringen af Islam, men islamiseringen af radikalismen.” eller sagt på en anden måde: Unge uden fremtidsudsigter er blevet en del af en stor og voksende protestbevægelse. De har tilfældigvis valgt at formulere deres protest i islamistiske vendinger, og derfor tror politikerne at løsningen skal findes i den måde, islam prædikes på fx i Grimhøj moskeen i Århus.

Det er helt ude i hampen. Den radikalisering, vi er vidner til i Europa, har ikke en parallel i USA: Her er de islamiske miljøer velintegrerede. Muslimerne er veluddannede, velhavende og aktive i det amerikanske samfund i modsætning til situationen i Frankrig og Belgien, hvor unge muslimer er blevet udstødt og marginaliseret – og derfor tyr til radikale løsninger.

At styrke kontrollen med de islamiske miljøer, moskeer og friskoler kommer ikke til at hjælpe – tværtimod.