Historiens udvikling på steroid!

USA’s ”unipolære” dominans af verden bygger på en slags ”kollektiv imperialisme” (USA-Europa-Japan). Denne trojka opfatter det som sin mission at fremme nyliberalismens udbredelse og forhindre ethvert alternativ, det være sig socialisme eller økonomisk-nationalisme.

En af marxismens grundantagelser går ud på, at selvom mennesker skaber deres egen historie, så foregår processen ikke i et tomrum eller i selvvalgte omgivelser.

Denne historieforståelse sætter Washingtons overmod om at bestemme verdens gang i perspektiv. Umiddelbart efter USSR’s sammenbrud blev tesen om historiens afslutning lanceret i USA. Derpå gik nykonservatismen ud på, at dette historiske ”unipolære moment” skulle bruges til at kontrollere udviklingen og forhindre nye udfordrere til dette regime.

Læs hele artiklen p Arbejderen >>>

Kup i moderne forklædning

Sidste uges dramatiske begivenheder i Brasilien, der afsatte – foreløbigt midlertidigt – landets folkevalgte præsident Dilma Rousseff, er et vaskeægte kup i parlamentarisk forklædning. Kuppet har mange ligheder med det parlamentariske kup i Paraguay i 2012, der afsatte den folkevalgte præsident Fernando Lugo og kuppet mod Honduras’ folkevalgte præsident Manuel Zelaya i 2009.

Læs hele artiklen i Arbejderen >>>

TTIP – en livsfarlig fælde!

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er positive over for Transatlantic Trade and Investment Partnership – TTIP. Regeringen, EU-kommissionen, Dansk Industri og Venstre m.fl. hævder i kor, at aftalen, vil betyde vækst, velstand og millioner af nye jobs på begge sider af Atlanten.

Argumentet er, at en TTIP-aftale betyder lavere priser på forbrugsvarer samt øget eksport og forbrug. Årsagen er elimineringen af de resterende toldbarrierer (som i øvrigt er minimale) ogreduktionen af de såkaldte tekniske handelsbarrierer. Tilsammen betyder det mere vækst, velstand og beskæftigelse.

Mon det kan passe?
Læs Rina Ronja Kari’s artikel om TTIP her >>>

Islamismen på fremmarch i Danmark

Bertel Haarder fører sig frem som en anden Don Qixote i kampen mod den islamiske radikalisering i Danmark. Nu skal vi igen se symbolpolitikken udfolde sig. Det kommer ikke til at virke. Det er nemlig ikke imamerne, der er problemet.

Som den franske journalist, Olivier Roy, skriver i The Nation: Problemet er ”ikke radikaliseringen af Islam, men islamiseringen af radikalismen.” eller sagt på en anden måde: Unge uden fremtidsudsigter er blevet en del af en stor og voksende protestbevægelse. De har tilfældigvis valgt at formulere deres protest i islamistiske vendinger, og derfor tror politikerne at løsningen skal findes i den måde, islam prædikes på fx i Grimhøj moskeen i Århus.

Det er helt ude i hampen. Den radikalisering, vi er vidner til i Europa, har ikke en parallel i USA: Her er de islamiske miljøer velintegrerede. Muslimerne er veluddannede, velhavende og aktive i det amerikanske samfund i modsætning til situationen i Frankrig og Belgien, hvor unge muslimer er blevet udstødt og marginaliseret – og derfor tyr til radikale løsninger.

At styrke kontrollen med de islamiske miljøer, moskeer og friskoler kommer ikke til at hjælpe – tværtimod.