Ved en netop afholdt donorkonference i London appellerede den britiske premiereminister, David Cameron, til resten af verden om at hjælpe det krigsplagede Syrien. Blandt de 60 nationer, der deltog i konferencen var USA, Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet, Saudi Arabien og Qatar.
Den amerikanske udenrigsminster, John Kerry, fortalte om stakkels menneskier, der måtte spise græs for at overleve, og FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moo, appellerede til tage ansvar for at afslutte krisen i Syrien.
Men hvad med ansvaret for at starte den? En række af de deltagende regeringer ved konferencen er jo medskyldige i at krisen overhovedet begyndte. Skal resten af verden nu betale for deres forbrydelse? De lande, der aktivt har støttet et regimeskift i Syrien burde betale en klækkelig krigsskadeerstatning.
Der er solid dokumentation for at USA iværksatte hele misæren. Vestlige regeringer er skyldige i et gigantisk brud med internationalt lov. De ansvarlige burde stilles for den internationale straffedomstol, men slipper for tiltale takket være de vestlige mediers sædvanlige mikrofonholderjournalistik.
Syrien har været skueplads for en hemmelig invasion af udenlandske lejesoldater siden marts 2011. Med anslået 250.000 dræbte og næsten halvdelen af befolkningen på flugt løber den anslåede krigsskade op i mindst 100 milliarder USD. Det er hvad Washington og dets allierede skylder Syrien, og nu anmoder de selvsamme lande resten af verden om ”humanitær støtte”.
Donorkonferencen i London denne uge var den femte siden 2012. På konferencen karakteriserede Ban Ki-Moon situationen i Syrien som det tætteste man kan komme Helvede på denne jord. Syriens premiereminister, Ahmet Davutoglu, som gav Bashar al-Assad og Ruslands militære intervention skylden for den humanitære krise, har spillet en særlig rolle med sin støtte til terrorbrigader og en stadig trussel om militær indgriben.
Syrien er næsten totalt ødelagt af denne stedfortræderkrig. Vesten har sammen med sine regionale klienter, Tyrkiet, Saudi Arabien og Quatar udløst massemord og kaos i et ellers fredeligt selvstændigt land – og i stedet for at blive holdt ansvarlige i henhold til international lov for deres kriminelle aggression, forsøger disse lande at få resten af verden til at understøtte deres onde forehavende