Rusland og Kina har fremskyndet næste fase af genopbygning og stabilisering i Mellemøsten med den kinesiske udenrigsminister Wang Yis Mellemøsten turné 24-30 marts
Turneen resulterede i udformningen af det længe ventede ”Five Point Initiative ” (Fem punkts-initiativ for Sikkerhed i Sydvestasien) den 30. marts og den 400 mia USD store Iran aftale den 27. marts. Disse milepæle blev ledsaget af en stærk kinesisk-iransk fælleserklæring om syrisk genopbygning.
Det faktum, at Wang Yi’s Mellemøsten turné fandt sted umiddelbart efter Ruslands og Kinas fælles erklæring om Global Governance 23 marts bør ikke komme som nogen overraskelse, da stadigt flere arabiske lande har erkendt, at deres deltagelse i en stadigt mere skrøbelig vestlig Mellemøstenpolitik ikke længere er i overensstemmelse med deres nationale interesser.
Blandt disse nationer er Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet, Oman, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, som alle var værter for Wang Yi i sidste uge, og som alle ønsker at tilnærme sig et nyt pro-kinesisk paradigme.
Wang Yis Five Point Initiative indeholdt en eksplicit protokol til udvikling af infrastruktur via Belt and Road Initiative, at fremme dialog mellem civilisationer, en tostatsløsning for Israel og Palæstina, at fremme en ikke-sprednings aftale for atomvåben og kollektiv sikkerhed med fokus om nye og forbedrede tillidsmekanismer i Mellemøsten.
I sin officielle meddelelse sagde Wang Yi: ”Da det fremmer et nyt udviklingsparadigme, er Kina parat til at dele mulighederne på det kinesiske marked med Mellemøsten, arbejde sammen med arabiske lande om aktivt at forberede sig til det kinesisk-arabiske topmøde, fremme Belt and Road samarbejdet og udvide nye vækstområder.”
Efter at have afsluttet en rundrejse i flere vigtige mellemøstlige nationer (UAE, Saudi-Arabien og Qatar) og efter at have mødt højtstående embedsmænd, der repræsenterer både Israel og Hizbollah i Moskva, leverede Lavrov bemærkninger i Valdai Discussion Club om Mellemøsten i Moskva 31 marts, hvor han fremlagde Ruslands udkast til sikkerhedskoncept for Mellemøsten, som er meget på linje med det kinesiske fem punkts Initiative).
I sine bemærkninger sagde Lavrov: ”Vi foreslår, at Mellemøsten ophører med at være en arena, hvor ledende magters interesser kolliderer. Det er nødvendigt at afbalancere disse interesser og forene dem mellem landene i Mellemøsten og Nordafrika såvel som mellem ikke-regionale magter ”.
Hvordan vil dette nye sikkerhedskoncept se ud med russiske øjne?
Lavrov malede et billede af Helsinki-processen som rollemodel … med den forskel at vestlige geopolitikere ikke får lov til at sabotere den nye Mellemøsten-version, som da de svigtede Helsinki-aftalen med NATOs udvidelse. Lavrov sagde, at “vi bør starte en proces, der ligner Helsinki-processen …
Den paneuropæiske proces blev lanceret på grundlag af et kompromis, der sikrede en balance mellem interesser, og den blev ødelagt af Vesten.
I et interview 1, april, beskrev Lavrov virkningerne af den anti-eurasiske krigspolitik således:
”Vi har nu et missilforsvarsområde i Europa. Ingen påstår længere, at dette er et forsvar imod Iran. Dette er tydeligvis et globalt projekt rettet mod Rusland og Kina. De samme processer er i gang i Asien og Stillehavet. Ingen forsøger at foregive, at dette gøres mod Nordkorea … Dette er et globalt system designet til at styrke det amerikanske krav om absolut dominans på det militærstrategiske og nukleare område.
Mens den tidligere Helsinki-proces baserede sig på institutioner som FN’s Sikkerhedsråd og den suveræne håndhævelse af dets 35 underskrivere, skal Mellemøsten-versionen baseres på det kombinerede samarbejde mellem enhver instans, der repræsenterer Nordafrika og Mellemøsten, herunder de arabiske monarkier, Iran, Den Arabiske Liga, Organisationen for Islamisk Samarbejde og FNs Sikkerhedsråd.
Hvordan kan Vesten forhindres i at ødelægge denne fest, som de så vellykket gjorde i Helsinki-processen?
Svaret findes i den kombinerede magt i Rusland, Kina og Iran, der hurtigt udvikler sig til en ny samlet magtblok af fælles interesse. Gennem denne nye antiimperiale alliance har Kinas Belt and Road Initiative fået den støtte, det har brug for for at få succes med at bringe en hurtig udvikling i regioner, der har været holdt under imperialismens åg i årtier.
I skrivende stund har 139 nationer underskrevet BRI Framework heraf 17 i Mellemøsten og Nordafrika. Derudover har 39 afrikanske lande syd for Sahara, 34 europæiske og centralasiatiske, 25 østasiatiske og 18 latinamerikanske nationer tilsluttet sig projektet, der repræsenterer 63% af verdens befolkning.
Prøv at sammenligne dette multipolære program med den mørke tidsplan for Obama-Bush-æraens regimeændring og unipolarisme, hvor der gøres alt for at tænde flammerne, der næsten ødelagde Syrien.
Den 29. marts udgød Anthony Blinken krokodilletårer på et møde FNs Sikkerhedsråd om Syrien for de ”fattige sultende mennesker” i Syrien, hvis smerter, sult og medicinske behov, ”ikke var opfyldt af Assad regimet”.
Blinken ignorerede skamløst ordene fra de russiske og kinesiske FN-ambassadører, der var hurtige til at minde ham om, at Syriens problemer havde mere at gøre med Vestens Caesar Act-sanktioner juni 2020 end noget, Bashar al Assad kunne beskyldes for at have gjort. Som det nu ser ud, har Amerikas ensidige sanktioner resulteret i, at Syrien i dag er blandt de fattigste nationer i verden med et fattigdomsniveau på 90% og en desperat befolkning, der venter i flere kilometer lange køer hver dag på rationer af brød og benzin.
Europa og herunder ikke mindst Danmark er ved at blive hægtet af udviklingen i verden. I stedet for at fremme demokratiet i Syrien og de andre arabiske lande har vi ødelagt dem, overladt dem til islamiske terrorister og har skabt et gigantisk flygtningeproblem, som nu rider os selv som en mare.
Hvis vi ønsker indflydelse på udviklingen i Mellemøsten er det på tide at vågne op til virkeligheden.