Danske politikere vil uden at ryste på hånden tvinge Krims overvejende russiske befolkning til at leve i Ukraine på trods af, at de lige siden Ukraine i 1991 trådte ud af Sovjetunionen har ønsket at blive i Rusland.
Præsident Trump, der ellers under sin valgkamp gav Vestens politiske establishment en forskrækkelse ved at lufte et ønske om at en normalisering af forholdet mellem USA og Rusland, har skiftet mening. Han har fyret sin udenrigspolitiske rådgiver, Michael Flynn, der skulle have banet vejen for et fornuftigt forhold til Rusland.
Hvad er det, der er sket? Jo Trump er gået i en af de mange fælder, som de amerikanske efterretningstjenester lig med ”The Deep State”, har lagt. Det er tydeligvis ”The Deep State”, der nu svinger taktstokken over den amerikanske udenrigspolitik, og det første skridt var at ofre Michael Flynn.
Putin har taget konsekvensen og har klogeligt trukket stikket. Han har fået nok af den amerikanske slingrekurs. Den kurs, der blandt andet ved et fuldt bevidst angreb på en syrisk regeringsbase var lige ved at køre krigen mod IS i Syrien af sporet.
Nu er Trump igen på linie med sine vestlige allierede og dermed Danmark. Det betyder, at de danske politikere ikke behøver at ændre udenrigspolitikken, der, som udenrigsminister Anders Samuelsen så rigtigt har udtrykt det, altid følger den amerikanske. Det betyder, at de fortsat skal mene, at krigen i Ukraine er et resultatet af en aggressiv handling fra Ruslands side, og at Krim skal leveres tilbage til Ukraine på trods af, at Krim aldrig har været en del af Ukraine, bortset fra perioden mellem 1954 og 1991 – takket være en tvivlsom gestus fra Nikita Khrusjtjov.
Forestil jer, at det var sket i Sønderjylland. Tænk hvis sønderjyderne ikke havde fået lov til at bestemme deres nationale tilhørsforhold i henhold til Folkenes Selvbestemmelsesret. Krim har selv ved en folkeafstemning bestemt, hvor de vil høre til, og hvis du, kære læser, er hoppet på limpinden med, at folkeafstemningen var ugyldig, så bemærk venligst, at en række efterfølgende vestlige meningsmålinger har bekræftet folkeafstemningens resultat.
Hvad mon russerne på Krim ville sige, hvis Putin gav efter og leverede Ukraine tilbage – og kan han overhovedet det? Den russisktalende befolkning, der udgør et massivt flertal på Krim blev rasende, da det russiske sprog efter kuppet i Kiev blev afskaffet.
Der er snart kun en politiker tilbage i Folketinget, der kan tænke selv, og det er DF’s Marie Krarup. Resten gør som far siger ikke mindst Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen.
.
Når Trump ikke kan/vil hjælpe os, må vi selv igang. Desværre er både den amerikanske og den europæiske venstrefløj så omtågede af anti-trump propaganda, at de ikke duer til meget.