Flygtningestrømme: Hvornår erkender Vesten sin skyld og sit ansvar?

Ikke siden Anden Verdenskrig har verden oplevet så store flygtningestrømme. FN anslår, at 50 millioner er på flugt, og de allerfleste flygter fra krige, som Vesten har et medansvar for.

FN’s Flygtningehøjkommissær, António Guterres, har udtalt, at humanitære tiltag kun kan lindre. Politiske løsninger er nødvendige for at standse de konflikter, der er årsag til flygtningestrømmene.

Alene i Syrien er 12 millioner jaget på flugt. 4 millioner befinder sig i nabolandene, og heraf har foreløbig 150.000 nået Europa. Næsten 8 millioner lever under kummerlige forhold i Syrien som internt fordrevne.

Uden USA’s og Nato’s invasion i Irak og Afghanistan ville verden have set noget mere fredelig ud. Hvis USA og Nato ikke havde væltet Gaddafi, ville Libyen ikke være gået i opløsning.

Uden USA’s og Golfstaternes indblanding i Syrien og den efterfølgende borgerkrig ville 12 millioner ikke have været nødt til at flygte fra deres hjem for at komme i sikkerhed.

Sådan kunne man blive ved. Vesten må stå ved sit ansvar og handle derefter. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) har i dagbladet Information udtalt, at Danmark fortsat skal føre en aktivistisk udenrigspolitik og ”skal være en allieret, som USA altid kan regne med”.

I modsætning til ham mener en anden tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), at vi skal lære af vores fejltagelser og i stedet satse mere på Europa og især FN ved løsning af internationale konflikter.

Den islamistiske terror, der slog til den 11. september 2001, blev født i Afghanistan med USA som villig fødselshjælper. Jimmy Carters sikkerhedspolitiske rådgiver, Zbigniew Brzezinski, fik idéen til, hvordan Sovjetunionen kunne få sit ”Vietnam” i Afghanistan.

Opskriften var enkel: massiv støtte til Mujahedin, der senere blev til Taleban, der gav Osama bin Laden og al-Qaeda husly i Afghanistan. Resten af historien kender vi. Først var det al-Qaeda, der var den store trussel, i dag er det Islamisk Stat (IS).

IS har sat sig på store dele af Irak og Syrien. De har været i stand til både at erobre store landområder og efterfølgende at holde dem og ovenikøbet ekspandere yderligere. Det kræver enorme forsyninger.

Napoleon har engang udtalt, at en hær marcherer på sin mave, og derfor er forsyninger altafgørende. Det måtte han selv sande i Rusland, og senere lærte Hitler den samme lektie. Uden forsyninger ingen hær. Det gælder også Islamisk Stat

Men hvor får IS sine forsyninger fra? Det er veldokumenteret. Hver dag kører kilometerlange konvojer af lastbiler over grænsen mellem Tyrkiet og Syrien og over Jordans grænse til Syrien og Irak. USA sørger for leverancerne af avancerede våben og kommunikationsudstyr, og Golfstaterne og Saudi-Arabien betaler.

Tyrkiet og USA spiller her et dobbeltspil. Tyrkiet ønsker at vælte Assad og støtter derfor IS.

USA ønsker også at vælte Assad, og en rapport lækket fra Pentagons Defense Intelligence Agency (DIA) i 2012 har afsløret, at USA med åbne øjne har satset på støtte til IS. Uden disse enorme våbenforsyninger, kommunikationsudstyr og træning ville IS ikke holde mange uger.

Så længe Danmark spiller rollen som villigt halehæng til USA, har vi et medansvar for de flygtningestrømme, der er på vej til Europa, og de kan meget vel blive mange gange større end de sølle 150.000, vi ser i dag.

Vi må gøre vores indflydelse gældende i relevante internationale fora. At satse ensidigt på USA, som Per Stig Møller foreslår, er livsfarligt. At tro, at flygtningeproblemet kan løses med avisannoncer eller lejre i nærområderne, er naivt.