Så er NATO topmødet i Warszawa slut og det forløb som forventet. Madeline Albright blev hyldet for sin indsats og Putin fik læst og påskrevet.
Det var Madeline Albright, der argumenterede for at det var rigtigt at opretholde sanktionerne mod Irak på trods af at det kostede 500.000 børn livet. Det var hende, der førte forhandlingerne om Kosovo og involverede NATO i Serbien – hvilket Milosevic sagde nej til. Og dermed kunne man bombe Serbien og løsrive Kosovo med hvad det siden har givet af uløste problemer.
Hun var udenrigsminister under Clinton, der bombede i Afghanistan og Sudan og Bosnien. Det var hende, der begyndte ekspansionen af NATO i 1994 til trods for tidligere præsidenters løfter til Gorbachev om at alliancen ikke ville ekspandere “en tomme” østpå. Hun er med andre ord en af dem, der fortjener ”æren” fori dagens nye kolde krig i Europa.
Rusland blev rutinemæssigt fordømt for sin aggression i Georgien, Krim og Ukraine. At Ruslands militære indgriben i Georgien var et svar på USA’s indblanding, blev der ikke talt meget om.
At Krim selv valgte at forblive russisk i en lovlig folkeafstemning, hørte man ikke meget om. Der var ikke tale om nogen russisk invasion. Krim er som alle forhåbentlig ved, en russisk militærbase med russisk militært personel – og hvad folkeafstemningen angår har vores egen Lars Bafoed, dengang leder af Det Konservative Folkeparti, erkendt, at Krims befolkning selv valgte at forblive russiske.
Og hvad Ukraine angår, så er Rusland ikke part i Mindsk2-aftalen. Og hvad menes der egentlig med russisk aggression? Det ville være rart at se nogle beviser på denne alvorlige anklage.
Nato knirker
Mødet skulle demonstrere enighed og styrke: Vi har kontrol, vi er usårlige, så pas på, Putin – men kunne ikke skjule de sprækker, som er ved at vise sig.
Hvad er det egentlig Vesten er bange for? Man er bange for, at den amerikanske dollar skal bryde sammen. Man er bange for, at Rusland og Kina m.fl. åbent erklærer, at de agter at følge deres egen økonomiske og politiske kurs. Man er bange for den foragt for det politiske establishment, som befolkningerne giver udtryk for i det meste af EU, senest med Brexit i Storbritannien.
Set fra russisk side er al denne sabelraslen udtryk for svaghed og en patetisk inkompetence. Hvorfor skulle en stærk alliance have behov for så patetisk en demonstration som den NATO-øvelse, der netop har været afholdt. Hvad nytter mon 4.000 udstationerede NATO-soldater imod Ruslands kolossale overmagt.
Det betyder ikke, at russerne ikke er bekymrede. Det er de, fordi denne mangel på professionalisme er farlig. Der skal ikke meget til, før situationen eskalerer ud af kontrol og lige ind i en atomkrig. Rusland er i virkeligheden mere bange for et svagt Vesten end et stærkt.
Over det meste af verden uden for Europa er Vestens civilisation kommet i miskredit. Vesten står i dag der, hvor Sovjetunionenj stod i slut-firserne. De vestlige værdier som menneskerettigheder, frihed og retfærdighed lyder mest som dårlige vittigheder. Vestens civilisation kan ikke længere repareres. Den må opfinde sig selv på ny ligesom Rusland måtte efter 2000.
Vestens står måske over for et sammenbrud. Smag lige lidt på de ord…