Har vi råd til det?
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 04/18/2009
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
USA bruger dobbelt så meget på militær som resten af verdens lande TILSAMMEN! Sikkerheden må være i top med det militærbudget.
Det er tænketanken Global Security, der har regnet sig frem til beløbet, der fremkommer ved at kombinere militærbudgettets 625 mia USD med den særlige post til drift af atomvåbensystemet.
Det er godt nok mange penge, men måske også lidt rystende, at verden totalt set altså bruger 1.500.000.000.000.000 1,5 trillioner USD eller 1,5 med 14 nuller efter – tror jeg nok, jeg har aldrig skrevet så stor et tal før.
Tænk på hvad dette vanvid koster USA og verden i mistede muligheder. Netop nu i denne globale krise kunne de penge bruges smartere. Der er ikke meget økonomisk vækst i at skyde med kanoner eller smide bomber.
Og vi i lille Danmark står over for næste kapitel i dette våbenvanvid med indkøb af nye kampfly til en samlet pris på 2 mia pr styk. Hvis alle vore allierede gør det samme – og det gør de nok, bliver dette spild astronomisk
