På med vanten - Anders!
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 03/11/2009
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Nu sker det. Skal man tro Berlingske, der er ualmindelig klar i mælet og endda påstår at de har en kilde til nyheden, så er det nu, vi skal til at sige farvel til Anders Fogh – ”valgt for tredje gang”…
Det bliver spændende at se ham forsøge sig med den samme medicin på generalerne, som vi arme danskere og især de offentligt ansatte har oplevet gennem de seneste år.
Hvad mon han vil udlicitere. Hvordan kommer kontrakterne med generalerne til at se ud? Og præstationsløn – for slet ikke at tale om hvor meget skal de straffes økonomisk for ikke at opfylde deres kontrakter. Vi ser frem til en snarlig sejr i Afghanistan
I Danmark har regeringens holdning til den offentlige sektor bygget på en sund skepsis kaldet ”low trust” – eller som Lenin så smukt formulerede det: Tillid er godt – kontrol er bedre.
På med vanten, Anders!
