Den er blevet til en selvforstærkende mekanisme, der kan binde os fast i et to-delt verdenssyn i flere årtier frem, skriver professor Ole Wæver i et stort jubilæums-essay i dagbladet Information på seks års-dagen for angrebet på World Trade Center

Terror udgør ikke nogen objektiv sikkerhedstrussel mod Vesten. Hvis man tæller menneskeliv, er terror et minimalt problem i forhold til ikke blot de store faktorer som aids, malaria, trafikken og fedme, men stort set i forhold til et hvilket som helst problem helt ned til lynnedslag og fald i badekar.

Terrorister kan ikke erobre Vesten, og psykologiske effekter opnår de kun, hvis vi lader os terrorisere ved fx at udnævne terror til sikkerhedsproblem nummer et og så gå i panik med terrorlovgivning, hysteriske sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne osv.

Deltagelse i 'den globale krig mod terror' bruges af regimer rundt omkring i verden til at bekæmpe dem, regimet i forvejen var på nakken af og nu kan udnævne til led i den 'globale terrorisme', det være sig i Rusland, Israel, Colombia, Malaysia eller Kina.

Netop fordi vi har valgt at ”føre krig mod terrorismen” i stedet for at gøre som vi plejer fx i forhold til terrorister, der jo langt fra er et nyt fænomen i Vesten, nemlig at overlade problemet til politi og efterretningsvæsen, stimulerer vi selv terrortruslen.

Disse dages debat i Danmark om lokale terrorgrupper har et naivt fokus på 'radikalisering'. Terrorens rødder fremstilles som om, der er en lineær vej, hvor mere og mere religiøsitet slår om i militant adfærd. Problemet bøjes 'religiøs-religiøsere-bang!'

Læs hele Ole Wævers essay i Information, hvor han også forklarer, hvorfor USA har valgt at føre denne ”krig mod terror”

Ole Wæver har Ph.D. i statskundskab, er professor i International Politik - før det seniorforsker på Copenhagen Peace Research Institute (1985-1999). Han underviser i international politik, international sikkerhed.