En af de bedste filmskildringer af skinbarlig ondskab findes i Hans Alfredssons mesterlige film "Den enfaldige mördaren" fra 1982..En fattig bonde (Månsson hed han vist) presses af godsejeren Höglund til at tilbagebetale et lån senest en bestemt dato. Månsson må sælge ud af alt hvad han ejer og har, bl.a sine sidste husdyr, som kunne sikre familien en smule mad. Da Månsson tropper op på Höglunds kontor med pengene smider Höglund sedlerne i pejsen med en bemærkning om, at det er jo ikke er fordi sådan et par håndøre betyder så meget, men der skal jo være orden i principperne.

Hver gang jeg oplever beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen i et af sine talrige korstogsangreb på arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og, nu på det sidste, de langtidssygemeldte, dukker billedet af Höglund og Månsson op på min indre widescreen i fuld technicolor. Sært, ikke?