Så er festen forbi. Danskerne står tilbage med samtalekøkkener, nye biler, en masse fede oplevelser rigere og med en kæmpegæld. Anders Foghs opsving viste sig at være en boble af amerikansk model, dvs. oppustede ejendomspriser pga lave renter og afdragsfrie lån.

Opsvinget blev soldet bort. Nu står vi tilbage med en offentlig sektor, og en infrastruktur, som ikke er blevet vedligeholdt og udviklet. En trafik, der er ved at bryde sammen, universiteter, der kun tænker på hvordan man hurtigst muligt kan komme "fra forskning til faktura" og så i øvrigt lettets muligt få spyttet nogle kandidater ud. Nedslidte skoler, kloaker, vandforsyninger

Og det merforbrug, som regeringen har pralet af at have givet danskerne, er endda ikke særlig jævnt fordelt hen over landet. Det er boligejere i Københavnsområdet, der har scoret kassen, mens folk på Lolland og andre udkantsområder stort set er hægtet af.

Og boligejerne udgør endda et mindretal af befolkningen. 55 procent bor stadig i lejebolig, og de har ikke haft nogen som helst fordel af de stigende huspriser.

De fleste af os kan dog glæde sig over stigende beskæftigelse, og stigende realløn, selvom den også har været meget skævt fordelt med absolut mest til de rige – som sædvanlig.

Vi er ved enden af vejen og må til skifte retning. ”Noget for noget” og ” Først mig selv” duer ikke længere. Der må fælles løsninger til. Markedet har vist sig at have sine begrænsninger. Lad os håbe at CEVEA, den nye centrum-venstre tænketank, kan give nye svar der hvor de gamle politikere og meningsdannere har spillet fallit.

Og regningen for festen lander nok som sædvanlig hos dem,der har mindst i form af ledighed, mindre til pensionister, kontanthjælpsmodtagere og ledige.