Fred i Irak?
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 08/30/2007
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Kan man forestille sig fred i Irak – eller Mellemøsten for den sags skyld? Nej vel! Fantasien rækker ikke så langt. For tyve år siden så situationen i Sydafrika næsten lige så håbløs ud. Et brutalt apartheidsystem havde kurs direkte mod katastrofen. Det kunne næsten kun ende i et blodbad, men det gik helt anderledes.
Generalstrejker, civil ulydighed og demonstrationer endte med, at styret blev tvunget til at indlede forhandlinger med Nelson Mandela. Det var ikke ublodigt, men nogen krig var der aldrig tale om. Trods et overvældende magtapparat og støtte fra USA, Israel og nogle få andre lande brasede styret sammen og i 1994 - for 13 år siden, oplevede Sydafrika sit første demokratiske valg nogensinde. Resten af historien kender vi. Biskop Desmond Tutu iværksatte en freds- og forsoningsproces, der har sparet Sydafrika for utallige lidelser.
Det bør også kunne lade sig gøre i Irak og Mellemøsten, og det er under alle omstændigheder nødvendigt at gøre forsøget. Det har freds- og konfliktforskningsinstituttet TFF nu givet et bud på..
At trække sig ud af Irak og hurtigst muligt glemme hele historien, som mange i koalitionen, herunder Danmark, helst ville, er ikke nok. Så vil Irak og de øvrige problemer i Mellemøsten hjemsøge verden i årtier fremover. Det er nu, vi skal gribe chancen. Fred og forsoning er mulig, men forudsætter, at skadevolderne undskylder og erstatter den skade, de har forvoldt. Det bliver en svær pille at sluge for deltagerne i koalitionen, men er en nødvendig forudsætning.
Det er en farlig illusion at tro, at USA kan skabe fred i Mellemøsten. Der er brug for et paradigmeskift, som kan bringe FN og det internationale samfund herunder også de arabiske lande på banen. USA’s koalitionspartnere bør nu langt om længe sige fra og trække sig ud. I modsat fald vil de også fremover legitimere USA’s katastrofale kurs i Mellemøsten
Hovedpunkterne i planen ser sådan ud:
• De udenlandske tropper og lejesoldater skal trækkes ud og baser nedlægges
• Iraks suverænitet og territoriale integritet skal respekteres og den amerikanske ambassades rolle reduceres. Ellers vil den lægge sin klamme hånd på alle vigtige politiske beslutninger i Irak. Den er verdenshistoriens største nogensinde. Den har kostet 600 mio USD og vil få en stab på 4.000, hvoraf halvdelen skal arbejde med sikkerhed og efterretning.
• Der skal etableres en international fredsbyggende mission for Irak under FN’s ledelse med et klart mandat, og her er en aktiv deltagelse af arabiske organisationer og regeringer et must. Det siger vel sig selv, at militært personel fra de tidligere koalitionslande ikke kan deltage.
• Fredsforslaget er skabt ud fra en overbevisning om, at de økonomiske sanktioner, diktaturet, tidligere krige, invasionen og besættelsen tilsammen har resulteret i en historisk enestående ødelæggelse af liv og velfærd for det irakiske folk og deres fremtidsudsigter. Derfor fokuserer missionen først og fremmest på menneskelige, socio-psykologiske, kulturelle og andre ”bløde” dimensioner som forsoning og tilgivelse, menneskelig heling, naboskab osv.
Filosofien er simpel: Vold gror ud af frygt, had, uløste konflikter og ydmygelse. Som det er set i dusinvis af andre langvarige konflikter, fx i Palæstina, Afghanistan, Angola, Østtimor og det tidligere Jugoslavien, er der kun få muligheder for at en mission kan lykkes, uden at der gøres noget ved disse grundlæggende menneskelige årsager til volden.
Iraks 26 mio. borgere lider i et omfang, vi ikke før at set i moderne tid. 2007 er 2 mio. flygtet inden for landets grænser og over 2 mio. er flygtet ud af landet. Der er al mulig grund til at antage, at enhver fremtidig mission først og fremmest må sigte på menneskelig og social heling gennem samarbejde, respekt og partnerskab med befolkningen. Og den må selv bygge på de værdier, den ønsker at fremme.
• Iraks gæld skal annulleres og Irak skal have krigsskadeerstatning for de kolossale ødelæggelser, som sanktioner, krig og besættelse har påført landet og dets befolkning.
• Irak skal garanteres fuld national suverænitet og det gælder også olien. Alle aftaler, som er indgået efter invasionen 2003 skal annulleres.
• Og så skal der skabes en sandheds- og forsoningsproces, men forudsætningen for at den overhovedet skal kunne lykkes er, at skadevolderne beder om undskyldning og godtgør de skader, de har forvoldt.
TFF afslutter sit forslag med følgende appel: ”Dette fredsforslag skal ses som en opmuntring og en moralsk appel til at tænke konstruktivt på hvordan der kan skabes fred i og med Irak og i Mellemøsten. Den er udviklet på basis af et fast tro på, at fred er mulig. Men tilsvarende stærk er dens underliggende antagelse, at fred kun kan opnås hvis alle aktører, regeringer, internationale organisationer og civilsamfund er villige til at lægge gamle tilgange og metoder bag sig og gøre ting på nye måder.”
Det er op til dig og mig at gøre noget ved det. Politikerne kommer ikke på banen, før de er tilstrækkeligt hårdt presset.
