”Man bringer ikke Vesten til fald ved at vælte to tårne” fastslår den israelske filosof Avishai Margalit i et interessant interview i Information (31 dec. 2007).

Ganske vist blev ”kun” to tårne  ramt af ruteflyene, men et tredje tårn styrtede sammen  få timer senere! Hvorfor denne kendsgerning stort set ignoreres af medierne er et interessant spørgsmål! For nylig kom det frem, at CIA hemmeligholdt dokumenter for den undersøgelseskommission der lavede en rapport om begivenhederne.

Uanset eksisterende uklarheder i den officielle version, antager Margalit som så mange andre, at de ansvarlige var radikale islamister. Filosoffen røber dog en smule  visdom når han siger at  terroristerne var for realistiske til at tro at de kunne erobre Vesten.

En modsat udlægning er imidlertid blevet en herskende ideologisk-politisk besværgelse hos os. Statsministeren brugte 9/11 i sin nytårstale: ”Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister,” sagde han.  ”Derfor er vi i Afghanistan. Det handler om vor egen sikkerhed.” Som ekstra gevinst forsvarer Danmark friheden og fremmer freden ved at deltage  i den amerikansk-ledede besættelse af landet. Ifølge denne udlægning fremmer besættelse frihed, mens krig fremmer fred! Orwell smiler i sin grav.

Bag denne retorik ligger den kendsgerning at både Al Qaeda og Taleban oprindelig udsprang af den islamiske ”internationale” som USA mobiliserede imod den sovjetiske okkupation af Afghanistan. Den gang var det Sovjet der kaldte disse muhajedin-soldater for terrorister, mens Vesten støttede og bevæbnede dem som frihedskæmpere!

I forbindelsen med den nuværende krig, er det næsten glemt at Bush-regeringen startede med at kræve Osama bin Laden udleveret. Styret i Kabul forlangte først at se beviserne for Al Qaeda-lederens skyld i den store forbrydelse. Dette afslog Washington. Derefter fulgte krigen og regimeskiftet i Afghanistan.

Hvis regeringen i København var/er overbevist om at kilden til 11.september og terrorismen er at finde i Afghanistan, kræver Danmarks krigsdeltagelse i Irak på den anden side en bedre forklaring end den danskerne hidtil har fået. Følger man statsministerens tankegang burde ikke alene Danmark, men også USA have sat alle kræfter ind for at tilintetgøre Osama bin Laden i stedet for at gå i krig i Irak og dermed krænke Folkeretten.

Den israelske filosof antyder stiltiende at hverken Danmarks sikkerhed eller eksistens har været truet af terrorisme. Dette betyder ikke at vi ikke står i et spændt forhold til den muslimske verden! Set med muslimske øjne er den vestlige politik i Mellemøsten en kilde til stor irritation for ikke at tale om vrede. Krigen i Irak og tilstedeværelsen af amerikanske baser, især i det korrupte Saudi Arabien, er med til at politisere Islam. Vestens pro-israelske udenrigspolitik der giver sig udtryk i en manglende interesse for palæstinensernes elementære krav om frihed og fred bidrager til at afsløre hykleriet i den vestlige diskurs.

En dansk statsministers primære opgave er at forsvare Danmarks sikkerhed og eksistens. I den henseende bidrog Nytårstalen ikke til en bedre forståelse af de udfordringer landet står overfor.