Præsident Bush har foræret svimlende profitter til den amerikanske medicinalindustri ved at begrænse den offentlige sygesikring, Medicare’s mulighed for at forhandle lavere priser for medicin. Vicepræsident Cheney’s gamle selskab, Halliburton har tjent astronomiske summer på oprydning efter orkanen Katrina, naturligvis uden at skulle ulejlige sig med at give tilbud.

Samtidig har Bush skåret i lovgivningen vedr. bygningsarbejdernes lønninger, stoppet arbejdsmiljøforbedringer, der blev startet under præsident Clinton, forhindret bedre sikkerhedsregler for minearbejdere, hvilket har resulteret i flere alvorlige ulykker, forringet mærkningsregler på fødevarer, afvist lov om minimumslønninger, sænket skatterne for de allerrigeste osv.

Bush’ regeringsperiode har været ét langt felttog mod den amerikanske middelklasse og de fattige, men kampen har i virkeligheden ikke stået mellem ”de rige” og ”de fattige, men mellem de ufatteligt rige og hele resten af befolkningen. Og resultatet? I dag scorer den rigeste ene procent af amerikanerne 22 procent af den samlede indkomst. og de sidder på 40 procent af al kapital og ejendom. Dette er den største koncentration af rigdom i USA siden 1928. I 2005 fik en administrerende direktør i gennemsnit 369 gange så meget i løn som en gennemsnitlig arbejder! Den lader vi lige stå et øjeblik.

USA’s 400 milliardærer ejer tilsammen mere end 56 millioner af USA’s fattigste familier. På trods af produktivitetsstigninger har lønnen for de fleste arbejdere stagneret, mens udgifter til sygesikring, bolig og andre fornødenheder er steget. Den amerikanske drøm: muligheden for at købe eget hjem, betale uddannelse til sine børn, sygesikring, en årlig ferie og lidt pensionsopsparing er blevet stadigt mere illusorisk. Og for de 37 millioner amerikanere, der lever under fattigdomsgrænsen, er drømmen blevet et mareridt.

Situationen i USA ligner på mange måder perioden i slutningen af 18-hundredetallet. Det var en periode præget af rå ureguleret kapitalisme. Ud af dette virvar voksede en progressiv bevægelse bestående af en koalition af immigranter, fagforeningsfolk, middelklassereformister journalister, præster og overklassefilantroper. Det begyndte på lokalt niveau men resulterede til sidst i præsident Roosevelts New Deal.

De progressive bevægelser i dag er næsten usynlige i de store amerikanske medier. Men tag ikke fejl. De er der. Amerikanerne er blevet vækket af Irakkrigen, Katrina-katastrofen, Enron-skandalen, tvangsauktioner, arbejdsløshed osv. En ny aktivisme ruller over landet og et voksende antal politikere både på lokalt, statsligt og nationalt niveau melder sig under fanerne.

Der er optræk til fornyelse. Fornyelse har vist sig at være et trylleord, der henter stemmer i en valgkamp. Spørgsmålet er så, hvem af kandidaterne der vil være i stand til at gennemføre den så stærkt ønskede fornyelse.