Lasse Ellegaard: Med Gud i hælene
- af Jan Eskildsen
- Publiceret 01/7/2008
Med Gud i hælene er titlen på Lasse Ellegaards nyeste bog, som udkom i 2007. Den er velskrevet og et godt supplement til virvaret af artikler og reportager fra Mellemøsten. Allerede ved første gennembladring stoppede jeg ved overskriften "Oliens forbandelse".
Her fortæller han om en irakisk økonomiminister, der i 2002, et halvt år før angrebet på Irak, sagde følgende i et interview:"Olien er Iraks rigdom - og forbandelse. Amerikanerne kan ikke tillade en uafhængig, radikal stat med så store oliereserver - vi har jo stadig masser af uudnyttede reserver. Hvis amerikanerne skal kontrollere oliepriserne, skal de kontrollere Irak. Det er den ene grund til, at de vil angribe. Den anden er, at hvis vi får lov at udvikle vore resurser, vil vi udgøre en konstant trussel mod den jødiske stat. Heller ikke det, kan USA acceptere."
Substansen kom igen som et ekko hos den tidligere chef for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan i september 2007. I forbindelse med hans erindringsbog sagde han, "at olien for ham var helt afgørende for hans støtte til invasionen" - og de fleste husker vel den omtale hans udtalelser også fik i den danske presse på det tidspunkt. Ellers er der her et par links til genopfriskning af hukommelsen:
http://politiken.dk/udland/article381817.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/09/16/114446.htm?rss=true
Med dette in mente kan man undre sig over, at kontrollen over de rigelige mængder olie har resulteret i langt højere priser i stedet for, som man kunne have håbet, lavere priser. men som bekendt fik USA ordnet det så fikst, at det er fire af de syv søstre, der står for handelen med Iraks olie, og det eneste hensyn de kender, er profithensyn, samfundshensyn kendes ikke i de kredse.
Lasse Ellegaards analyse af baggrunden er også værd at læse, selv om den ikke kan stå alene, og man glædes over, at han har fået med, da Michael Kristiansen, statsministerens rådgiver i 2002, i en enkelt sætning "løftede tæppet for en tænkning i statsministeriet, der ikke var (og stadig ikke er) alment kendt, nemlig at Iraks olie var (er) "hele verdens" - eller sagt mere spin-agtigt: At olien internationaliseres.
Hvis du ikke kender til den lov, der skal regulere Iraks olie, kan du se på disse links:
http://english.aljazeera.net/NR/exeres/0D09B919-D28A-4CC4-A79F-0EE500239225.htm
http://www.iraqoillaw.com
Samtidig vil jeg erindre om, at det var en jøde, opvokset i et jødisk ortodokst hjem, der skrev de første udkast til en forfatning for Irak. Man behøver vist ikke være professor i arabisk for at se, hvilken provokation, det var. Nu har amerikanerne også lagt deres klamme hånd på olien, og vi kan se frem til rigtig mange års uro på grund af disse forhold.
Lasse Ellegaards muntre og livsbekræftende bog er god at blive klogere af, også påandre punkter.
(Lasse Ellegaard: Med Gud i Hælene. Gyldendal 2007.)
Her fortæller han om en irakisk økonomiminister, der i 2002, et halvt år før angrebet på Irak, sagde følgende i et interview:"Olien er Iraks rigdom - og forbandelse. Amerikanerne kan ikke tillade en uafhængig, radikal stat med så store oliereserver - vi har jo stadig masser af uudnyttede reserver. Hvis amerikanerne skal kontrollere oliepriserne, skal de kontrollere Irak. Det er den ene grund til, at de vil angribe. Den anden er, at hvis vi får lov at udvikle vore resurser, vil vi udgøre en konstant trussel mod den jødiske stat. Heller ikke det, kan USA acceptere."
Substansen kom igen som et ekko hos den tidligere chef for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan i september 2007. I forbindelse med hans erindringsbog sagde han, "at olien for ham var helt afgørende for hans støtte til invasionen" - og de fleste husker vel den omtale hans udtalelser også fik i den danske presse på det tidspunkt. Ellers er der her et par links til genopfriskning af hukommelsen:
http://politiken.dk/udland/article381817.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/09/16/114446.htm?rss=true
Med dette in mente kan man undre sig over, at kontrollen over de rigelige mængder olie har resulteret i langt højere priser i stedet for, som man kunne have håbet, lavere priser. men som bekendt fik USA ordnet det så fikst, at det er fire af de syv søstre, der står for handelen med Iraks olie, og det eneste hensyn de kender, er profithensyn, samfundshensyn kendes ikke i de kredse.
Lasse Ellegaards analyse af baggrunden er også værd at læse, selv om den ikke kan stå alene, og man glædes over, at han har fået med, da Michael Kristiansen, statsministerens rådgiver i 2002, i en enkelt sætning "løftede tæppet for en tænkning i statsministeriet, der ikke var (og stadig ikke er) alment kendt, nemlig at Iraks olie var (er) "hele verdens" - eller sagt mere spin-agtigt: At olien internationaliseres.
Hvis du ikke kender til den lov, der skal regulere Iraks olie, kan du se på disse links:
http://english.aljazeera.net/NR/exeres/0D09B919-D28A-4CC4-A79F-0EE500239225.htm
http://www.iraqoillaw.com
Samtidig vil jeg erindre om, at det var en jøde, opvokset i et jødisk ortodokst hjem, der skrev de første udkast til en forfatning for Irak. Man behøver vist ikke være professor i arabisk for at se, hvilken provokation, det var. Nu har amerikanerne også lagt deres klamme hånd på olien, og vi kan se frem til rigtig mange års uro på grund af disse forhold.
Lasse Ellegaards muntre og livsbekræftende bog er god at blive klogere af, også påandre punkter.
(Lasse Ellegaard: Med Gud i Hælene. Gyldendal 2007.)