Ordet velfærd har en positiv klang. Velfærd er noget, vi alle går ind for. Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og Helle Thorning konkurrerer om at tilbyde mest velfærd.

Men hvad mener politikerne egentlig med ”velfærd”. De fleste mener mere og eventuelt bedre ”service”, og hvad det er beskrives i let målbare begreber som fx ret til et ugentligt bad, Velfærd forstås som ydelser i et ydelsesskema pindet ud i minutter og dermed i kroner og øre.

Velfærd er blevet til varer, og modtagerne af disse varer er naturligvis kunder. Velfærdssamfundet er blevet et tagselvbord, hvor politikerne i øjeblikket slås om at tilbyde de flotteste varer. Socialdemokraterne lover vælgerne velfærdsrettigheder og regeringen svarer igen med en kvalitetsreform.

Den offentlige sektor har i snart mange år været udskældt og nedvurderet som noget, der hurtigst muligt skulle privatiseres. Offentligt ansatte har i samme periode lidt et prestigetab, der efterhånden er blevet ubærligt og har medført personaleflugt til den private sektor.

Filosoffen Harald Høffding (1843-1931) havde et bud på en definition, der burde kunne give stof til eftertanke: ”Jeg tænker ved Ordet Velfærd paa alt, hvad der fører til Tilfredsstillelse af den menneskelige Naturs Trang efter dens hele omfang” (citeret fra Ole Balslev i Weekendavisen Nr 33.

I hans definition handler velfærd om tilværelsen i sin helhed – ikke kun om hvorvidt man nu får de serviceydelser, man har ”ret” til, Det handler om medmenneskelighed - om ægte omsorg og ikke kun afkrydsning af et ydelsesskema, en elevhandleplan eller andre skemaer, som den omsiggribende dokumentationsmani har resulteret i.

Læs om LEAN på hospitalerne: Work smarter – not harder: Management by stress