Nu har krisen ramt Tyskland. Det er ikke kun de svage økonomier i EU, det går ud over. Det, vi nu kan se, er at nedskæringer forværrer krisen.

Europa er afhængig af eksport især til Asien, Indien, Latinamerika og USA, men eksporten til Kina og andre voksende markeder har været vigende. Kina er bekymret for inflation og har trukket i bremsen. Det samme gælder Brasilien. Og USA gisper.

Men det er ikke kun den vigende eksport. Årsagen til at det nu også går skidt i den stærke del af Europa er, at de toneangivende EU-lande har vendt Keynes på hovedet. De skærer ned på de offentlige udgifter på et tidspunkt, hvor de burde gøre det modsatte for at modvirke faldet i privatforbruget.

De konservative i Danmark har lige foreslået, at danskerne skal øge deres privatforbrug, men det gør de ikke, så længe fremtiden er så usikker. Dertil kommer, at hver femte dansker, nemlig ”udenforskabet” – det drejer sig om ca 800.000 mennesker - jo ikke har penge til at øge forbruget. De lever af overførselsindkomster, der i forvejen beskæres, så hvem er det, der skal trække økonomien i gang i Danmark?

Det er rigtigt, at regeringerne på begge sider af Atlanten er dybt forgældede, men en statsøkonomi er ikke det samme som en husholdningsøkonomi. Når flere kommer i arbejde, gavner det virksomhederne, og dernæst de offentlige indtægter. Der er det, man kalder en dynamisk effekt.

Når det offentlige tværtimod skærer ned, trækker økonomien sig sammen, ledigheden stiger, indtægterne til statskassen falder, den onde cirkel begynder. Det er det, vi ser nu.

Troen på, at lavere offentlige udgifter vil skabe mere vækst i den private sekter, er ren overtro.

Læs Robert Reichs blog >>>
Robert Reich har arbejdet for 3 præsidenter, sidst som arbejdsminister under præsident Clinton.