Var Strauss-Kahn en fornyer af IMF?
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 05/23/2011
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Det mener den græske professer Yanis Varoufakis. Han peger på, at Strauss-Kahn havde analyseret forholdet mellem Grækenland og Tyskland på en anden måde, end mainstream økonomerne. Den berømte britiske økonom, John Maynard Keynes var en af bagmændene bag Bretton Woods aftalerne, der dannede grundlag for det internationale valutasystem efter krigen.
Ifølge Keynes ville alle internationale handelssystemer før eller siden opleve ubalancer, der krævede handling. Når et land fik et voksende underskud på betalingsbalancen til et andet land, der alts fik overskud på førstenævnte lands bekostning, var det nødvendigt at etablere en udligningsmekanisme, der overførte kapital fra overskudslandet til underskudslandet – en såkaldt Surplus Recycling Mechanism (SRM).
Strauss-Kahn sagde til BBC, at Keynes aldrig havde været mere aktuel end netop nu, og at det var på høje tid at tage hans forslag om SRM i anvendelse. Aktuelt siges der meget vrøvl om de arme tyskere, der skal betale for de sløsede grækere. Det er ifølge Varoufakis noget sludder. Det er Tysklands udviklingsmodel, der skaber det græske underskud og Tyskland er dermed lige så stort et problem for stabiliteten i Eurozonen som Grækenland.
Faktisk har Strauss-Kahn medvirket til en opblødning af IMF’s politik over for netop Grækenland, men måske er de nye keynesianske toner ikke lige sagen med den herskende politisk-økonomiske diskurs?
Det kunne være endnu en grund til at bringe ham i fedtefadet.
