Græd ikke over Strauss-Kahn
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 05/23/2011
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Man har kunnet læse et hav af konspirationsteorier i anledning af Strauss-Kahns anholdelse for voldtægt i New York. Og det kan da godt være, at han er en forfulgt uskyldighed, men han havde måske selv gjort sig selv til et let offer med visse dårlige vaner over for kvinder.
Han var i hvert fald en farlig konkurrent for Sarkozy ved det kommende franske præsidentvalg og desuden ifølge visse iagttagere en trussel mod den amerikanske dollars position som reservevaluta. Og det sidste kan være livsfarligt. Det så vi i Libyen, hvor Gaddafis største forbrydelse netop var hans forsøg på at etablere et alternativ til dollaren.
Strauss-Kahn blev allerede erklæret som vinder i kampen om posten som Frankrigs præsident, før han overhovedet meldte sig som kandidat, men er det en stor ulykke for verden, hvis/når han alligevel ikke bliver Sarkozy’s efterfølger?
Ikke hvis man skal tro kommentatoren, Diana Johnstone. Ifølge hende var han først og fremmest repræsentant for den globaliserede kapital med dens nyliberalistiske fremfærd i form af privatiseringer, nedskæringer osv. Takket være hans og IMF’s politik overfor Guinea, (hvor den måske voldtagne stuepige kom fra), gik landet stort set rabundus efter at være blevet tvunget til at sluge den sædvanlige IMF-medicin, mens en række multinationale selskaber scorede kassen
Da han var socialistisk minister for finans, økonomi og industri i 1997, solgte han ud af Frankrigs statslige selskaber inden for telekommunikation, stål rumfart og andre nøgleindustrier.
Så måske var det held for socialisterne og andre, at han skød sig selv i foden.