Gældskrisen i EU er en hoax.
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 04/29/2011
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
En hoax er en falsk virus-advarsel på Internettet. På samme måde er gældskrisen, som den fremstilles af politikerne og mainstream pressen en hoax. Det skriver Eric Toussaint i Global Research.
Han mener, at gældskrisen bruges som påskud for at føre klassekamp med det formål at forrykke den økonomiske og politiske balance i samfundet til fordel for de store kapitalinteresser på lønmodtagernes bekostning. I stedet for nedskæringer og besparelser foreslår han beskatning af høje indtægter, indgreb mod skatteunddragelser, skat på finansielle transaktioner samt besparelser på våben og militær.
I forhold til venstrefløjens aktuelle krisestrategi lyder det voldsomt, men tyg lige lidt på disse forslag:
1: Han siger nej til at staten skal dække hullet i finansjonglørernes kasser. En stor del af den offentlige gæld er efter Eric Toussaints mening illegitim, da de europæiske regeringer har besluttet at favorisere de rige på bekostning af resten af samfundet. Lavere skatter for høje indkomster og selskaber har resulteret i en stor del af det gældsproblem, der nu søges løst ved nedskæringer, der rammer lave indkomster. Dertil kommer de store summer, der er brugt til at dække hullerne i bankernes kasser.
Lande som Grækenland. Ungarn, Letland, Rumænien og Irland har måttet acceptere lånebetingelser fra Den Internationale Valutafond, IMF, der favoriserer banker og andre finansielle institutioner på den brede befolknings bekostning. Og derfor bør de betragtes som illegitime. Eric Toussaint foreslår, at disse landes gæld lettes ved at nedskrive en del af den efter samme model som blev brugt over for Tyskland efter Anden Verdenskrig.
2: Toussaint siger nej til nedskæringsplaner, der kun vil forværre krisen. Han peger på, at de europæiske regeringer over en bank har accepteret IMF’s “genopretningsplaner” i form af nedskæringer, massive fyringsrunder, forringelser af sociale ydelser, udsættelse af pensionsalder osv. På den måde bliver krisens byrder ekstra tunge for den mindrebemidlede del af befolkningen, eller med andre ord: Champagne til bankdirektører og peanuts til arbejderne.
3: Han ønsker et mere retfærdigt skattesystem med en fair omfordeling, og siger nej til jonglering med finanskapital og den massive skattespekulation, der bedrives af de store internationale selskaber. I perioden 2000-2008 faldt skatten på høje indkomster med 7 procent, mens selskabsskatten faldt med 8,5 procent. Disse hundreder af milliarder er blevet delt ud til spekulanter og de rigeste i samfundet.
Det er tankevækkende, at den krisestrategi, der nu markedsføres af de fleste politikere og mainstream medierne, med stor sandsynlighed blot vil forværre krisen, bl.a. fordi købekraften for den brede befolkning indskrænkes,
Ser man på de politiske realiteter i Danmark, ser det imidlertid ikke opmuntrende ud. Den røde blok har forberedt sine vælgere dårligt og har i stedet givet nyliberalisterne alt for meget medløb. Resultatet er, at vi nu står foran et valg uden en krisestrategi, der peger fremad.