2020 planen er regeringens valggrundlag. Den skal sikre genvalg af VKO-blokken og sansynligvis med DF-ministre i regeringen. Den skal skabe den nødvendige krisebevidsthed i befolkningen, dvs. angst for fremtiden med dertil hørende vilje til at acceptere en krisepolitik, der vil indebære store forandringer til det værre for almindelige mennesker.

Og så skal den skabe tro på, at VKO er de rette til at gennemføre forandringerne. Den skal skabe tillid.

Regeringen har på trods af sit store ansvar for de aktuelle økonomiske problemer, som tørres af på ”den internationale finanskrise” ikke de store tillidsproblemer. Næsten halvdelen af danskerne har tænkt sig at stemme blåt igen. Eksperter og mediefolk stiller ikke kritiske spørgsmål, men hælder gerne vand ud af ørerne i den ene mere meningsløse debat efter den anden. Det hele koges ned til den sædvanlige snik-snak om politisk taktik. Ingen spørger om præmisserne for planen.

Regeringen, der ikke engang kunne forudsige størrelsen på statsunderskuddet næste år, kaster sig uden videre ud i at fremskrive økonomien til 2020. Det burde seriøse økonomer holde sig for gode til at gøre uden at problematisere det mere tydeligt, og uden at lægge deres præmisser klart frem. Og hvad er det så for præmisser? Det har økonomen Henrik Herløv Lund et bud på:

For det første, at skattestoppet fortsætter til 2020. Det hul, der på den måde opstår i statskassen, vil
blive meget mindre, hvis skattestoppet ikke fortsætter som hidtil

For det andet: at Danmarks konkurrenceevne og produktivitet fortsætter på samme lave niveau som nu. Det er da vist kun muligt under en borgerlig regering.

For det tredje: at danskerne fortsætter med at forbruge mere, end de har råd til. Det er der vist ikke den store lyst til netop nu, tværtimod. Regeringen har forgæves forsøgt at få danskerne til at købe mere, men de vil hellere spare op til den usikre fremtid.

Hele planen lanceres som et forsøg på at bevare velfærden, altså i virkeligheden at bevare den ved at spare den ihjel. Det ligner en overtrædelse af markedsføringsloven.

Det var måske en sag for forbrugerombudsmanden.