Gaddafi er ikke som de andre arabiske despoter
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 03/31/2011
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Gaddafi fremstilles ofte som utilregnelig og som despot på linie med de andre despoter i regionen. Og hvis vi skubber lidt til ham, vælter han sikkert. Det må have været ræsonnementet bag beslutningen om at gribe ind militært.
Men Gaddafi er ikke som de andre. Han er ikke en marionet styret af udenlands dominans, så man kan ikke vælte ham blot ved at smække pengekassen i. Han har en international orientering og erfaring. Han er smartere end en almindelig despot, og så råder han over Afrikas største oliereserver.
Han har i alle de 40 år, han har regeret Libyen, været engageret i gruppen af alliancefri lande og i Den Afrikanske Union. Så at sige på u-landenes side imod det rige Vesten. Som aktiv i netop den kamp har han lært militærstrategi af Mao, og det er måske det, vi nu ser i Libyen.
Oprørerne lod sig lokke af NATOs bombardementer til at rykke for hurtigt frem, og kan nu ikke holde stillingerne. NATO prøver at støtte oprørerne med bomber, men det kan vise sig at være i strid med FN-mandatet, der udtrykkeligt taler om at forhindre civile tab – ikke at gennemtvinge regimeskift endsige at tage parti i en borgerkrig.
NATO prøver at tale sig ud af problemet ved at operere med to spor: Et militært spor, der med bomber ændrer den militære magtbalance og dermed skaber grundlaget for et politisk spor, der kan tvinge Gaddafi fra magten.
Det er smart, men hvor længe kan det skjules, at det faktisk er det samme som at tage parti i borgerkrigen og dermed er i strid med mandatet i resolutionen?
Og imens svinder vælgernes opbakning til endnu en krig.