Hvad er det for en galskab, der har grebet Enhedslisten og SF? Hvad er det for en krig, de vil have Danmark med i? Hvem er vore modstandere? Hvad vil vi have ud af det? Hvilken exitstrategi har vi?

Det lyder besnærende at sætte fly ind mod Gaddafis flyvevåben, helikoptere og artilleri. Kan det hele klares fra luften ved hjælp af en joystick i en F16, sådan long distance?

Et flyveforbud forudsætter, at en række militære installationer tages ud, som det hedder i militærsprog. Og derefter kan det blive nødvendigt at udvide de luftbårne operationer med egentlige landoperationer. Et flyveforbud handler nemlig ikke kun om at flyve, men om at skabe mulighed for landoperationer med henblik på besættelse af strategiske områder. De danske politikere ved vist ikke helt, hvad det er de ved at rode sig ind i med deres 6 F16 jagere

Hvad er det for en galskab, der har grebet dem? Hvad er det for en krig, de vil have Danmark med i? Hvem er vore modstandere? Hvad vore politiske og militære mål? Hvilken exitstrategi har vi?

Det eneste vi ved er, at det er af humanitære grunde, at vi går i krig sammen med de andre gamle kolonimagter. Problemet er bare, at vi ikke ved ret meget om, hvad der i det hele taget sker på slagmarken, kun at luften er tyk af propaganda og rygter.

Men der er et par facts, der burde få alarmsignalerne til at lyse: Der er rapporteret tydelige tegn på, at udenlandsk militær har opereret i området og støttet med våben mv. før oprøret startede. Og det er vel ikke så besynderligt i betragtning af, at Libyen er Afrikas største olieproducent – dobbelt så stor som USA.

Gaddafi har fået skyld for meget i tidens løb. Han har om nogen været Europas og USA’s hadefigur, men der er andre skurke af samme kaliber, fx i Den Arabiske Liga.

Og når vi nu går ind for at hjælpe det libyske folk, hvem er det så lige vi støtter? Der er tre store fraktioner i bevægelsen: En monarkistisk bevægelse i Benghazi. De er trætte af at blive regeret af en morderisk diktator, men nok så meget er de trætte af at deres olieressourcer er flydt i for store mængder til de vestlige dele af Libyen.. Og så er de tilhængere af den gamle kongefanilie, som styrede Libyen støttet af USA og UK indtil Gaddafi væltede den for 40 år siden. De er separatister og ønsker at genetablere det gamle Cyrenaica.

Den anden gruppering består af afhoppere fra det libyske militær, som fx. general Abdel-Fattah Younis, Gaddafis tidligere indenrigsminister. Han har formentlig særlige relationer til Washington og har blod på hænderne fra sin tid som nær allieret af Gaddafi.

Sanussibevægelsen er en tredje gruppering, som holder til i landområderne i det østlige Libyen. Den er religiøst funderet og henter inspiration i Wahabisme og Sufisme.. Denne gruppe har også monarkiske tendenser.

En ret ubetydelig gruppe, the National Front for the Salvation of Libya (NFSL), har længe været styret af CIA. Og så er der diverse islamistiske grupper, afarter af al Qaeda osv. Hvem i dette sammenrend vil komme ud som vindere, hvis/når Gaddafi falder?

Det er faktisk uinteressant, formålet med hele operationen er nemlig at generobre den vestlige kontrol med Libyen. Gaddafi er ikke en diktator på linie med de andre gamle mænd, som Vesten støtter. Uanset hvad man ellers kan sige om ham, så har han skaffet den libyske befolkning den højeste levestandard i Afrika, uddannelse og sundhed. Han har støtte Den Afrikanske Union i et forsøg på at styrke Afrika imod udenlandsk dominans.

Nu bliver det afrikanske landkort ændret. Libyen udgør en hovedvej til Centralafrika. Der er store geopolitiske interesser på spil i dette område. Kontrol med nuværende og fremtidige forekomster af olie, uran, og ædle metaller. Olie i Chad og Sudan, Uran i Niger osv.

Hvis nogen husker den berømte rapport fra Project for a New Ameerican Century fra 2000, så var passer denne nye krig kun alt for godt ind i netop denne sammenhæng.

Har venstrefløjen fuldstændig glemt deres børnelærdom om imperialisme og arbejdsdelingen i verden?

De skal vist have deres hoveder undersøgt.

Læs mere her:
http://www.wsws.org/articles/2011/mar2011/pers-m19.shtml
http://mrzine.monthlyreview.org/2011/ahmad180311p.html