Jorden gødes af medier og politikere for en militær indgriben i Libyen, men invasionen er allerede startet. Hundredvis af amerikanske, britiske og franske militærrådgivere er ankommet til Cyrenaica, Libyens østlige udbryderprovins.

Våben og udstyr blev leveret til oppositionsstyrkerne før oprøret startede. Militærrådgiverne var allerede på stedet præcis som i Kosovo, hvor specialstyrker leverede støtte og træning af the Kosovo Liberation Army i månederne op til NATOs bombekampagne og invasion i 1999.

Vi har altså set det hele før – og nu skal det gentages, med risiko for at vi bliver hængende lige så længe, som det blev tilfældet i Kosovo
http://www.counterpunch.org/bricmont03082011.html

Libyen er ikke længere et fattigt land. Der er ikke massearbejdsløshed. Landet har et anstændigt sundheds- og undervisningssystem. Under Gaddafi har Libyen opnået Afrikas højeste per capita indkomst, De årsager, der ligger bag oprøret i Egypten og Tunis er altså ikke på samme måde til stede i Libyen.

Og i modsætning til de ubevæbnede masser i Egypten er oprørerne i Libyen ganske tungt bevæbnet. Hvor har de deres våben og træning fra? Hvad lavede de britiske specialstyrker i Libyen?
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23543

Konflikten i Libyen er ikke en revolution, men en kontrarevolution. Det er vanskeligt at forstå med traditionelle eurocentriske øjne. Den humanitære indsats, der nu er i gang, er sminket pænt, så man ikke skal opdage de imperialistiske hensigter, men den massive militære opbygning, der nu er i gang, taler sit eget sprog, hvis man ellers kan høre det i larmen fra de sædvanlige mainstream medier

http://dissidentvoice.org/2011/03/americas-war-on-libya/#more-30233