Så skal vi til det igen. 12 år efter at NATO bombede Serbien står Libyen for tur, og det er igen humanitære grunde, der bruges som argument.

En dæmoniseret leder, Vi må vise handlekraft. Forbrydelser mod menneskeheden og folkemord, flygtningeproblemet, ja selv Osama bin Laden bliver brugt som argument for at skride til handling. Det er ikke helt det samme som i tilfældet Kosovo, men det ligner. Og medierne spiller flittigt med.

Som dengang er dele af den europæiske venstrefløj tilhængere af en militær intervention. En underlig alliance med de sædvanlige neokonservative kræfter, men oprøret I Libyen er mere indviklet, end som så. I modsætning Egypten har Libyen ikke en tusindårig historie og en stærk nationalfølelse. For et halvt århundrede siden var Libyen et af verdens fattigste lande, og landet er stadig præget af sin klanstruktur. Guaddafi har på sin specielle excentriske måde spillet en rolle som moderniserende faktor. Han bar brugt olieindtægterne til at hæve levestandarden til en af de højeste i Afrika. Oppositionen mod ham kommer paradoksalt nok fra både reaktionære islamister og fra vestligt orienterede grupper, der ønsker mere modernitet. Og andre faktorer spiller også ind som alt i alt kan splitte landet geografisk

Det er en krig om olie. Libyen er Afrikas største olieproducent. Hvis landet ikke havde olie, ville det være komplet uinteressant for NATO.

USA har siden Anden Verdenskrig fort stedfortræderkrige mod Korea, Sydøstasien, lande i Mellemamerika, Sydamerika og Afrika og i Mellemøsten Iraq, Afghanistan, Palæstina, og nu Egypten og Libyen. For slet ikke at tale om utallige kup og andre former for interventioner. USA er vant til at kontrollere markeder, ressourcer og mennesker med sin overvældende militærmagt.

Der er ikke brug for militær intervention, men for en ædruelig neutral mægling, som fx. foreslået af Hugo Chavez. Tro ikke på de sædvanlige høge, der bragte os ind i Irak og Afghanistan. Også dengang var der alternativer til en militær løsning. Vore politikere burde være blevet klogere siden da.

Læs mere her>>>
http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=23590

Men løsning af konflikter med fredelige midlewr er ikke lige NATOs speciale