En af de mest besynderlige udtalelser  midt i denne valgkamp må tilskrives den nuværende  konservative udenrigsminister. I et interview i Politiken (5.nov.), kritiserer Per Stig Møller Ny Alliance for at være  både anti-amerikansk og anti-israelsk.

Udenrigsministeren tager stærkt afstand fra forslaget om en undersøgelse af CIA-flyvningerne over Danmark fordi det  kan risikere at ”føre os tilbage til fodnoteperioden” og give anledning  til antiamerikanisme. Er proamerikanisme så det eneste farbare alternative holdning?

Interessant  er det at ministerens argument  bygger på en  sammenblanding af realisme og moralisme i forsøget på at forklare den danske regerings  støtte til vores hoved-allierede. På den ene side er der ”selvfølgelig meget at kritisere Amerika for” som for eksempel Abu Ghraib, Guantanamo og flyvninger af fanger til tortur. Disse handlinger er kritisable og uacceptable ”men det ændrer jo ikke ved, at vi grundlæggende er for de samme værdier; menneskesyn, retssamfundet, fri presse osv. USA er jo ikke en bananstat.” Betyder det at Danmark er underlagt en slags ”Bresjnev doktrin” af begrænset suverænitet og at den danske regering må handle varsomt og ikke irritere Washington? Er det i øvrigt  anti-amerikanisme at kritisere USA's krige  når halvdelen af amerikanerne selv er modstandere af deres regerings politik?

Ministerens udtalelse fremmaner  aspekter som  ikke er blevet alvorligt diskuteret i valgkampen. Det siger en del om mediernes evne til at tilpasse sig den herskende politiske dagsorden. Det er jo et rent kunststykke hvorledes udenrigspolitik underprioriteres i debatten til trods for den kendsgerning at Danmark er  aktivt engageret i to krige! 

Et interessant spørgsmål, som kunne fortjene at blive diskuteret, er, hvordan  det er blevet afgjort, at danskerne deler de grundlæggende værdier, som   Det hvide Hus anvender i sin retorik for at retfærdiggøre landets udenrigspolitik.  Kritikken af USA's internationale rolle bygger netop på den erkendelse at landet er verdens supermagt nummer 1. En grundlæggende diskussion af værdi-fællesskabet mellem den amerikanske og den danske regering kunne bringe politisk klarhed og bidrage til en mere sober forståelse af forholdet mellem de to lande.

Per Stig Møller nævner i lighed med andre politikere  at visse amerikanske krænkelser af internationale normer er ”uacceptable og kritisable”. Det kunne være interessant at høre hvilke konsekvenser denne erkendelse har fået for den danske udenrigspolitik overfor vores hoved-allierede. Danmark er jo ikke en ”banan-republik”!

Det kunne desuden være interessant at inddrage de forskellige partiers holdning til verdenssituationen. Udover problemerne i Afghanistan og Irak, foregår der en hektisk diskussion i Washington om et  eventuelt amerikansk eller israelsk angreb på Iran. Præsident Bush har i den forbindelse sågar ytret sig  om ”en tredje verdenskrig”!  Når man tager perspektiverne i betragtning samt vores regerings  tilslutning til USA's udenrigspolitik er det bemærkelsesværdigt at dette emne ikke har fundet plads i den danske valgkamp.