Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver gennem luften ofte med den tilføjelse, at det mener de økonomiske ’eksperter’. Nu er der det for politikerne bekvemme, at de økonomiske ’eksperter’ er stærkt uenige om, hvilken effekt efterlønnen egentlig har.

I den danske debat er der tre markante grupperinger blandt de økonomiske ’eksperter’, men fælles for dem er at de i et eller andet omfang bruger DREAM-modellen, og det er problematisk.

Dream-modellen er en simpel matematisk model, hvori det på forhånd er antaget, at der altid er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende bestemt af udbudet af arbejdskraft. Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal komme fra – og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, som DREAM-modellen ikke kan håndtere. Regnestykker baseret på DREAM-modellen tager derfor altid udgangspunkt i ’fuld beskæftigelse’. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som ’står og venter’.

Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er det udbudet af arbejdskraft, der skal forøges; for jobbene er der. Da udbudet er bestemt af det individuelle, personlige incitament, så er det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, eller det er person- og forbrugsskatterne, der skal sænkes. Således er modellen konstrueret og baseret på neoklassiske teoretiske argumenter.

Læs Jesper Jespersens gode artikel om DREAM modellen her >>>