Sam Harris beskriver i Huffington Post, hvordan det er at være på den grønne gren i USA. Det er ikke så skidts. Der er faktisk en del amerikanere, der har rimeligt sikre jobs og gode indtægter. De er hverken syge eller fattige og hverken de selv eller deres børn skal til Afghanistan.

De lider ingen nød. Men det er der andre, der gør. Aldrig har forskellen mellem rig og fattig været så stor i USA som nu. For 30 år siden tjente en direktør i gennemsnit 50 gange så meget som hans arbejdere. I dag tjener han i snit 1100 gange så meget. Så tror pokker, at det går ned ad bakke med forbruget i USA. 

Mere end 1 million børn i USA er hjemløse. Det siger mere end mange ord om den sociale nød, dewr breder sig i et af verdens rigeste lande. Og infrastruktur, veje og broer er nedslidte. Uddannelsessystemet sakker agterud.

Og det politiske system er ude af stand til træffe de nødvendige beslutninger for at rette skuden op. Hvis den ikke skal kæntre, må der ske noget, men Sam Harris har et interessant forslag. For et par år siden skrev Ralph Nader bogen ”Only the super rich can save us”, hvor han peger på megamilliardærerne som de eneste, der kan bringe USA ud af det politiske dødvande. Det er den tråd, Sam Harris tager op. Han foreslår, at Bill Gates og Warren Buffett (kendt for udtalelsen: Jovist er der klassekamp, og vi – de rige – står til at vinde)- De to herrer er ufatteligt rige, men nok så interessant, de har besluttet at forære det meste af deres formue væk. Hvis blot en lille del af de super-rige stillede en lille del af deres rigdom til rådighed fx til udvikling af uddannelsessystemet og vedvarende energi, ville det virkelig batte noget.

Tanken virker måske lidt absurd i danske øren, men den illustrerer meget godt, at det i høj grad er den ufattelige skævvridning af det amerikanske samfund, der danner baggrund for den nedtur, som USA nu er startet på.

Læs hele artiklen her >>>