Krigen mod USA's middelklasse
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 12/4/2010
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
"OK - der er en klassekamp i gang. Det er min klasse, den rige klasse, der har startet krigen, og vi er ved at vinde". Citat: Warren Buffet – en af verdens rigeste mænd.
Det var Ronald Reagan, der startede krigen mod middelklassen. Han sænkede marginalskatten for de rige fra 75 procent til 35 procent. Det resulterede i et massivt underskud på statens finanser, men skæppede godt kassen hos de rige.
Fra 1980 til 1992 blev statsgælden firedoblet. Fra 2000 til 2008 lykkedes det George W Bush yderligere at fordoble gælden. I mellemtiden var andelen af nationalindkomsten til de allerrigeste, der udgjorde 1 procent af befolkningen steget fra 9 procent til 24 procent. USA har nu den mest ulige indkomstfordeling i den industrialiserede verden, og uligheden vokser stadig
Mens de rige altså bliver så meget rigere, sker der sjovt nok det, at indkomsten for almindelige arbejdere i dag er lavere, end den var i 1973. For den dårligst lønnede nederste femtedel faldt lønnen med 6.900 USD, mens fornævnte rigeste ene procent kunne hygge sig med en stigning på 741.000 USD
For at kunne opretholde en rimelig levestandard måtte middelklassen i gang med at spise mursten. Fra 1980 til 2008 steg gælden i forhold til indkomsten fra 62 procent til 130 procent. Da boligboblen brast, blev mange mennesker insolvente.
Hele velstandsstigningen fra de gyldne år mellem 1945 og 1975 er nu væk, eller mere præcist overført til de rige. I dag sidder den rige ene procent på 34 procent af USA’s samlede værdier, mens den fattigste halvdel af befolkningen må deles om sølle 2,5 procent. De fattigste 40 procent ejer absolut intet.
Hvad har Obama tænkt sig at gore ved det? Jo han har nedsat en kommission the “Bipartisan National Commission on Fiscal Responsibility and Reform”, der netop har barslet med et forslag, der indeholder to ting, en rækk skrappe nedskæringer, der virkelig vil gore livet surt for USA’s fattige og så skattelettelser på udbytter og indkomst for de rige på op til 24 procent
Det kan da kaldes klassekamp
Læs Robert Reichs artikel her >>>
og Robert Freemansartikel her >>>
