De to statsministerkandidater var til eksamen i søndags. De bestod på deres imponerende paratviden – næsten uden fejl.

Nøgleordene i Foghs fremtidsvision var frihed, ansvar og tryghed. Han lovede større privatforbrug, og mere valgfrihed..

Helle Thornings nøgleord var også frihed og ansvar, men hun havde et begreb mere i sin vision, nemlig fællesskab. Hvordan hendes vision vil udmønte sig, kan vi kun gisne om. Vi mangler at se hende i aktion.

Fogh derimod har været i sving siden 2001, og nu begynder vi at kunne se resultatet. Han har ikke fuldstændig stjålet Socialdemokraternes politik, Det ser bare sådan ud. Han har lagt sin berømte minimalstat på hylden, men CEPOS og andre liberale løver skal blot væbne sig med tålmodighed, så kommer den alligevel snigende godt gemt bag skattestop og små forsigtige skattesænkninger.

Stigningstakt i den offentlige sektor er blevet lavere, og det offentlige forbrug er kun steget halvt så hurtigt som det private forbrug.. Men hvad så med Foghs fine kvalitetsfond på 50 mia? Ja den er af flere fremtrædende økonomer blevet afsløret som rent spin og vil ikke bidrage nævneværdigt til at ændre dette billede.

Den offentlige beskæftigelse er stagneret. Antallet af beskæftigede i offentlig forvaltning og administration er faldet med 2,3 pct. fra 2002-2005, mens antallet af præsterede timer er faldet med 1,2 pct. siden 2001/2002. Det er forklaringen på at vi mangler de ”varme hænder”. Og det er ikke tilfældigt. Det er meningen, at det offentlige forbrug skal falde. Ifølge 2015-planen regner regeringen med en endnu lavere realvækst fra 2009 og frem i forhold til perioden 2001-2006.

2015 – planen afslører også, at regeringen satser massivt på øget privatisering gennem udlicitering.. For ganske vist har det samlede offentlige forbrug været svagt stigende med en realvækst årligt på 1,3 pct. Men stigningen i det offentlige forbrug har været ledsaget af en udvikling, hvor en stigende andel af heraf er blevet brugt til indkøb af varer og tjenester fra den private sektor, dvs. til øget privatisering.

VK – regeringen lægger op til, at det offentlige fortsat skal tømmes for opgaver og ressourcer. Vi skal langsomt vendes til at det offentlige ikke kan løse opgaverne tilfredsstillende – og at det derfor er bedre at overlade dem til private. Vi begynder at kunne ane hvor det bærer hen.

Regeringens opskrift handler først og fremmest om øget markedsgørelse i form af flere fritvalgs-ordninger, øget udlicitering og privatisering samt muligvis mere brugerbetaling. Samtidig vil Regeringen fortsætte med at udbrede de private managementmetoder og den øgede markedslignende regulering i form af evalueringer, brugertilfredshedsundersøgelser, nationale tests mm, som i de senere år har manifesteret sig som en stigende bureaukratisering af den offentlige sektor.

Danmark er blevet sat på Toyota-kuren. Det er en managementteori, der blev udviklet af de japanske Toyotafabrikker. Det besnærende slogan bag teorien lyder: Work smarter – not harder”. De, der har prøvet det på deres krop kalder teorien for ”Management by stress”, fordi selve fidusen i teorien går ud på at ledelsen sætter nogle mål for de ansatte, som de ikke kan opfylde – og så gør de det alligevel - pligtopfyldende som de er. Det er derfor at patienter stadig kan udtrykke tilfredshed med den behandling, de får i sundhedssystemet.

Og det er ikke kun den offentlige sektor, der skal løbe hurtigere og arbejde mere. Det skal vi alle, og guleroden er lavere topskat. Når far og mor kommer hjem fra en lang arbejdsdag, skal de have halvdelen med hjem, siger Bendt Bendtsen.

Og det er præcis VK-regeringens vision: Knokle – konsumere  - krepere…