Grækerne og de andre sydeuropæere skal spænde livremmen ind
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 05/21/2010
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Grækerne og de andre sydeuropæere skal spænde livremmen ind
- og nu kommer turen til os
Grækerne og de andre har levet over evne, deres offentlige sektor er for stor, de får for meget i løn, lader sig pensionere, når de bliver 55 år osv. Det skorter ikke på barske facts i medierne om, at den aktuelle krise er deres egen skyld.
Virkeligheden er en anden.
Den offentlige sektor i de lande, der i særlig grad er ramt af krisen, nemlig Grækenland, Portugal, Spanien og Irland er mindre end gennemsnittet blandt de 15 “gamle” EU-lande. Det samme gælder de sociale udgifter – Og hvad lønniveauet angår, ligger det under fornævnte gennemsnit, hvorimod profitter (og skattesvindel) ligger i den høje ende. Det skriver den spanske økonom Vincenc Navarro, og fortsætter:
De kan takke den neoliberale økonomiske udvikling for at det er gået så skidt. Afregulering, spekulation, stigende ulighed, manglende købekraft til den brede befolkning – og dermed for lille efterspørgsel. Præcis som det er gået i USA, hvor uligheden også har resulteret i for lille købekraft.
Alligevel skal de spare sig ud af krisen – altså skære ned, fyre folk osv – præcis som Lars Løkke har tænkt sig i Danmark.
De er bare ikke så heldige som os. De kan ikke selv bestemme, men må finde sig i, hvad deres kreditorer pålægger dem.
Som den amerikanske milliardær, Warren Buffet netop har sagt: ”Der er klasser og klassekamp og min klasse er godt i gang med at vinde kampen.”
Men der er faktisk en anden vej. Den amerikanske nobelpristager i økonomi, Joseph Stiegliz har påpeget, at hvis alle de penge, der er brugt på bankpakker i stedet var blevet investeret i en offentlig kreditinstitution, der kunne garantere den nødvendige adgang til kredit for virksomheder og private, ville kreditbehovet nu være dækket
Kriser er aldrig blevet løst ved nedskæringer. Den berømte krise i 30-verne blev først for alvor løst, da hele verden kastede sig ud i et låneorgie, der finansierede Anden Verdenskrig. Det var en temmelig mærkværdig måde at løse kriser på – og måske heller ikke lige hensigten, men det virkede.
Sådan er det også i dag. Men spar os for krige og prøv i stedet at bruge krisen til at tænke nyt. Vi gider ikke ”mere af det samme”.