Meld din nabo
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 04/7/2010
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
I Politiken kunne man for nogle dage siden læse at stadig flere kommuner opfordrer borgerne til at anmelde naboen, genboen eller arbejdskollegaen, hvis de hæver sociale ydelser, de ikke er berettiget til.
»Når velfærden er truet, er det for mange danskere helt uacceptabelt, at nogle kører på frihjul«, siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwoolfonden, der forsker i sort arbejde og socialt bedrageri:
Og der er op imod 100 forskellige støtteordninger til betrængte danskere, så der er nok at holde styr på, så ingen får hverken mere eller mindre end det, de har krav på.
Så pas på hvis du er en af dem, der modtager støtte. De kommunale spioner ligger ude i hækken og holder øje med dig. Og pas på naboen.
Det skal nok alt sammen bidrage til den gode stemning.
Hvad med at skrotte dette latterlige system af kontrollanter og angivere. Løsningen ligger lige for. Giv folk en basisindkomst uden betingelser.
Læs mere her:
Farvel til taberfabrikken
og her:
Borgerløn eller basisindkomst
