Hvad vil vi huske nullerne for
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 01/2/2010
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Nullerne vil gå over i historien som det årti, hvor terrorisme satte dagsordenen, hvor det amerikanske imperium toppede og hvor den neoliberale økonomi gik nedenom og hjem.
Terrorisme har aldrig virket som politisk redskab. Først med angrebet på World Trade Center fik terrorister halet noget, der ligner en succes i land, og det var ikke deres egen skyld. Æren tilkommer præsident Bush og hans ”Krig mod terror”.
Den ”krig” har udløst afgørende ændringer, som vil præge resten af det 21. århundrede. USA’s tid som verdens enehersker er forbi. Det var et resultat, som al-Qaida ikke engang kunne drømme om at opnå. De amerikanske fangelejre, forhørsmetoder, kidnapninger osv gødede jorden for terrorisme over hele verden og afslørede Vestens snak om demokrati og menneskerettigheder som hykleri.
Irakkrigen blev en katastrofe, der kom til at koste flere hundrede tusinde dræbte irakere. Det de facto nederlag, vi nu er vidne til, viser at selv verdens stærkeste militærmagt kan gabe over for meget. Valget af Barack Obama på et program om tilbagetrækning fra Irak samt Ruslands knusende svar på angrebet på Sydossetien udført af den amerikanske klientstat, Georgien signalerede afslutningen på det amerikanske eneherredømme.
Oven i det hele kom så den økonomiske nedsmeltning i 2008, der afslørede den neoliberale markedsøkonomi som ren ideologisk fantasi - et økonomisk system, der var blevet tvunget ned i halsen på det meste af verden som det eneste acceptable, selvom prisen var ulighed, fattigdom og miljøødelæggelse.
Krisen blev godt hjulpet på vej af grådighed og krig, og Kineserne finansierede gildet. Nu forfalder betalingen for festen, og fremover er det Kina, der bestemmer, hvad orkestret skal spille.
Den sidste store forandring har fundet sted i Latinamerika. Her har massive folkelige bevægelser fejet den neoliberale økonomi af banen, uden at USA har haft kræfter til at gribe ind. Nu har Latinamerika valgt sin egen uafhængige vej.
Liberale kommentatorer i USA har kaldt det seneste årti for et tabt årti og et stort NUL. For amerikanerne har det været en katastrofe, men for af resten af verden er det håb forude.
