Obama tændte et håb i millioner af mennesker. Det er efterhånden godt og grundigt slukket. En fredspris for en udvidelse af krigen i Afghanistan, accept af israelske krigsforbrydelser og fortsat støtte til Israels selvmorderiske politik over for palæstinenserne.

Og i USA en parodi på en sundhedsreform og en endnu mere parodisk indfrielse af Wal Streets spillegæld i stedet for at bruge pengene på at skaffe jobs til folket på mainstreet.

Problemet i USA er at man kun har valget mellem en utålelig republikaner eller en lidt mindre utålelig demokrat. Man vælger det mindste onde og det bliver også situationen næste gang, der skal vælges præsident.

Obama kunne ikke. De eneste, der kan det er os!

Første skridt er at få os ud af Afghanistan. Det vil være en gave ikke kun til Afghanerne, men til verden. Det vil signalere nyt håb.

Yes we can!