Skammens dag
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 12/30/2009
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
Den 27. december 2008 var en skammens dag for Israel. Det skriver den israelske journalist, Gideon Levy i det ansete israelske dagblad, Haaretz.
Det lod sig ikke skjule, at krigen var et brutalt overgreb med tusindvis af døde og sårede, der blev transporteret til primitive klinikker i bilernes bagagerum en times kørsel fra det blomstrende Tel Aviv. Verden så det hele, skoler, hospitaler, kornmøller, småvirksomheder ubarmhjertigt bombet og sprængt i luften. Skyer af white-sulphur bomber kastet over tæt befolkede beboelsesområder, brændende born…
Det var den israelske Goliat, der var på spil. For hver israeler blev der dræbt hundrede palæstinensere. Verden nægtede at acceptere de israelske løgne og købte ikke påstanden om, at kassamraketterne mod Sderot kunne sammenlignes med lidelserne i Gaza.
Den sydafrikanske jurist, Richard Goldstone, der stod i spidsen for en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået af de to sider i koflikten fastslår, at angrebet på Gaza var en fortsættelse af Israels fremfærd under invasionen af Libanon I 2006. Han dokumenterer systematiske og ydmygende overgreb på civile i strid med international humanitær lov og menneskerettigheder – kort sagt: krigsforsbrydelser
Gaza kan blive endnu et skridt mod katastrofen for Israel. Hvor længe kan Israels sande venner stiltiende se til?
Læs Gideon Levys artikel her >>>
Læs også Gaza One Year After. The World Has Changed af Muriel Mirak-Weissbach >>>
