30 år i Afghanistan - Skal vi ønske tillykke?
- af Ebbe Lauridsen
- Publiceret 12/30/2009
Ebbe Lauridsen
Jeg har en fortid som kulturaktivist, informationschef og internetpioner.
Jeg er ikke medlem af noget parti, og tillader mig at forholde mig kritisk til de til enhver tid siddende magthavere.
I dene uge er det 30 år siden USA besluttede at engagere sig I Afghanistan. Den sovjetiske præsident Leonid Brezhnev traf en skæbnesvanger beslutning, da han sendte den sovjetiske hær over Amu Darya floden. Det eventyr endte som bekendt med Sovjetunionens sammenbrud .
USA kunne blot have lænet sig tilbage og ventet på det uafvendelige resultat. Afghanistan var ikke uden grund berygtet som imperiernes kirkegård. Nu er USA selv endt i suppedasen. Prisen for det eventyr er endnu ikke gjort op, men den omfatter bl.a. at Pakistan som betaling for sin støtte til projektet fik lov til at udvikle atomvåben. Det er ikke godt at vide, hvor det ender.
Slangens æg i form af et islamistisk Taliban blev lagt, og Osama bin Ladens Al Qaida fik husly.
Hele den vestlige verden er nu i panik over frygten for terror. Vi har allerede sat en række demokratiske frihedsrettigheder over styr, og det lader til at vælgerne er villige til at fortsætte udsalget, hvis det bare kan give os lidt mere tryghed.
Det er nok tvivlsomt, om det kan opfyldes. Jo mere krig mod terror - nu senest en optrapning af konflikten i Yemen, des værre vil det gå.
Det, vi har brug for, er ikke optrapning, men det modsatte