Weekendavisens Anne Knudsen har nu fordøjet de kedelige rapporter om krigen i Afghanistan. De er ikke så lette at bortforklare, men det lykkes flot for fru Knudsen. Analysen er OK, skriver hun. Det er bare konklusionen, der halter lidt”
Hvis afghanerne bare vil have lokalt demokrati, bør det jo være en noget nemmere opgave at få succes i Afghanistan, end hvis der virkelig var så mange Taleban, som det i øjeblikket kunne se ud til. I Afghanistan er folk ikke forvænt med, at der ligefrem er demokrati lokalt, og lokale jorddrotter og stammeledere taler ikke nødvendigvis for alle. Men så længe der ikke er opbygget tilstrækkeligt med lokale institutioner, et retsvæsen, en lokal politisk offentlighed og et politi, der får løn, uanset hvem det skrider ind overfor – ja, akkurat så længe vil jordejerne kunne disponere over »deres« bønder og dag lejere.”
Og her kommer så det helt vidunderlige indspark fra fruen:

” Alle de nævnte forbedringer er noget, EU og USA er udmærket udrustet til at tilvejebringe. Vi ved, hvordan sligt ser ud, når det virker; vi har pengene til at få det opbygget, og hvis vi bare havde viljen, skulle det nok gå. Hvis først det fungerede bare nogenlunde i lokalområderne, ville demokratiet på landsplan også skulle indrette sig. Når alt kommer til alt, er det jo ikke givet, at befolkningen ville indrette en centralistisk stat med en korrupt præsident.
Virkelighedens sørgelige tilstand er imidlertid, at vi åbenbart ikke har viljen."

Ak ja – bare det var så vel