Der har I USA været en hidsig debat om hvorvidt Obama fortjente fredsprisen. Her er et uddrag af Michael Moores indlæg i debatten

"Så lad os i det mindste i denne weekend fejre, hvad folk andre steder fejrer, at amerikanere nu har en mand ved sine fulde fem i Det Hvide Hus, en mand, som af et ærligt hjerte ønsker en verden i fred.

Mange inklusive mig selv har i de seneste dage knurret: Hvad har han gjort for at få den pris?” Så hvad siger I til dette:

Det simple faktum, at han blev valgt til præsident, var grund nok til at få Nobels Fredspris i år. Fordi den dag blev Bush/Cheney-årenes morderiske handlinger godt og grundigt sat på plads. Èn mand, en mand, som var imod krigen i Irak fra begyndelsen, tilbød at afslutte vanviddet. Hele verden har i rædsel i otte år set til, mens de oplevede efterkommere af Washington, Lincoln og Jeffersen tænde lunten til vor egen ødelæggelse. Vi svigtede nationerne på denne planet ved at droppe Kyoto og derefter fortsætte nedsmeltningen af polerne i endnu otte år. Vi invaderede to nationer, som ikke angreb os. Vi var ikke i stand til at finde de virkelige terrorister og startede i virkeligheden vor egen bølge af terror. Mennesker over hele verden troede, at vi var blevet vanvittige

Og som om det ikke var nok, så skabte den afgående spøgefugl af en præsident den værste globale krise siden Den Store Depression.

Så præcis kl 11.00 den 4. november 2008 vandt Barack Obama Nobels Fredspris. Men de 66 millioner mennesker, som stemte på ham, vandt den også. Da han indtog scenen ved midnat i the Grand Park Historic Hippie Battlefield i downtown Chicago, drog milliarder af mennesker over hele kloden et lettelsens suk. Det var i dette øjeblik som om én mand bragte et løfte om fred til verden. og de fleste var rede til at gå hvorhen det skulle være og gøre hvad som helst, han ønskede, for at nå det mål. Aldrig før havde valget af én mand fået alle andre nationer til at føle at de også havde vundet. Når man får milliarder af mennesker til at slutte sig til en sag som denne, så er en pris i Oslo det mindste, man fortjener.

Endnu en ting: Fredsprisen er historisk givet til dem, der har kæmpet for at afkaste et åg af racediskrimination (Martin Luther King, Jr, Desmind Tutu) Jeg tror, at Nobelkommiteen da den gav prisen til Obama også lagde vægt på det faktum, at noget grundlæggende var sket i en nation, der blev grundlagt på racemæssigt folkemord og slaveri og holdt tilbage af over hundrede års blind fanatisme, som man stadig kan opleve i radio talkshows. Det faktum at denne ene mand kunne forårsage denne seismiske historiske begivenhed - og gøre det med en sådan elegance og ydmyghed, aldrig at lade sig lokke til at give køb – ja han lod sig indsætte som præsident under navnet Barack Hussein Obama – det er grund nok til at han den 10. december tager til Oslo for at møde kongen.

Men måske skulle han tage os med. For jeg tror, at Nobelkommiteen tog hatten af for alle os. Vi - det amerikanske folk - havde overvundet en del af vor racisme og gjorde det helt uventede. Efter at have set vore sorte medborgere overladt til sig selv i New Orleans, og fattige hvide så, at de ikke blev behandlet bedre end de sorte, de var opdraget til at hade – da havde vi alle set nok. Det var tid for forandring.

Tak Barack Obama for at have givet os muligheden for at løskøbe os selv. Og nu til sagen. Vi har brug for dig til at gøre alt det, du lovede. Vi har brug for det. Verden har brug for det."

Læs hele Michael Moores indlæg her >>>
http://www.commondreams.org/view/2009/10/11