Vi har nået bunden, siger eksperterne. Hvad skal man nu mene om det? Går det nu fremad igen - så det er til at mærke? Det er ikke så sikkert. I USA ser det i hvert fald ikke godt ud. Kreditten flyder ikke, tværtimod. Den trækker sig sammen og når det sker i en forbrugsdrevet økonomi, går det galt. Investeringerne falder, ledigheden stiger, indtjeningen styrtdykker og BNP skrumper. Den amerikanske centralbank har brugt mere end en trillion USD for at få forbruget i gang igen, men uden held.

Bankerne har brugt alle pengene til at dække egne tab på giftige engagementer i stedet for at låne dem ud (- ligesom i Danmark...). Forbrugertilliden fortsætter med at falde. Alle ved, at det går skidt. Alle ved, at medierne lyver. Økonomien er på vej til en hård landing og forbrugerne er tvunget til at tilpasse forbruget til det, de rent faktisk tjener. Amerikanerne er så tynget af gæld, at de ikke har råd til at forbruge. Hvis de får det mindste til overs, bruges pengene på at betale af på gælden.

Centralbankchef Bernanke har intet fået ud af sine forsøg på at puste nyt liv i økonomien. Og hans seneste pengeudpumpning (dvs. brug af seddelpressen) har Kina tvunget ham til at indstille, da kineserne i modsat fald ville dumpe deres amerikanske statsobligationer. Og det ville betyde farvel til dollaren

Uligheden i USA tog et voldsomst spring opad under Bush, hvor de rigeste 400 amerikaneres samlede rigdom oversteg det, de 150 millioner fattigste tilsammen ejede. I 1955 tegnede de 400 rigeste sig for en formue på 12,6 mio USD – renset for inflation. Dette tal var i 2005 steget til svimlende 263 millioner USD. Når de rige sætter sig på så stor en del af købekraften, bliver der ganske enkelt købt for lidt.

Så kunne man måske tro, at denne krise var et uheld. Det er ikke tilfældet. Det er den måde systemet virker på. Bernanke ved godt, at bæredygtig efterspørgsel er nødvendigt for at økonomien kan fungere, men hvad rager det ham. Han arbejder for bankerne. Bobleøkonomien er ikke vejen til en stabil og bæredygtig samfundsøkonomi, men den omfordeler samfundets ressourcer, og det er måske det, der er meningen?

Den finansielle nedsmeltning er i hvert fald det logiske resultat af centralbankens pengepolitik. Det mener Mike Whitney i Information Clearing House.
Læs hele hans artikel her >>>