I løbet af de kommende uger sætter Obama sig sammen med Israels nye premierminister, Binyamin Netanyanhu. Det bliver prøven på Obamas udenrigspolitik. Indtil denne dag har Israel kunnet regne med USA’s ubetingede opbakning til en adfærd, der ville være utænkelig for alle andre nationer i verden. Det skal være slut med overtrædelse af Genevekonventioner, menneskerettigheder og FN-resolutioner, samt vilkårlige grænsedragninger på Vestbredden.

Hvis Obama kan tale med Nordkorea og Iran er der ingen undskyldning for også aftale med Hamas. Hvis Obama mener ikkespredning af atomvåben alvorligt, er der ingen undskyldning for at Inddrage Israels atomvåben.

Det vigtigste er at Obama afviser Israels påstand om Irans atomtrussel mod Israel. Hovedårsagen til spændinger i Mellemøsten er ikke Iran, men Israels besættelse af palæstinensisk jord. Indtil Israel trækker sig tilbage til grænserne før 1967 vil den palæstinensiske modstand fortsætte.

Obama må åbent og offentligt afvise Israels ønsker om et angreb på Irans atomanlæg. Det er ikke nok, som Bush gjorde, at sige det privat.

Og endelig må Obama, som Bush, skrive et brev til Netanyahu, blot med det modsatte budskab. Hvor Bush i 2004 accepterede bosættelserne på Vestbredden som et fait accomplis, må Obama fastslå, at enhver bosættelse etableret efter 1967 er ulovlig. Kun ved at bryde radikalt med hidtidig amerikansk politik kan Obama forberede grunden til en varig aftale mellem Israel og palæstinenserne.

Det skriver Jonathan Steele i the Guardian den 5. maj