- Home
- Forfattere
- Ellen Brun og Jacques Hersh
Ellen Brun og Jacques Hersh
Artikler af denne forfatter
Forspildte kriser – nedslidte ortodoksier
- af Ellen Brun og Jacques Hersh
- Publiceret 11/25/2010
- Diverse
Orden og uorden truer
- af Ellen Brun og Jacques Hersh
- Publiceret 04/6/2011
- Udland
Kapitalismen og Demokratiet: Den store skilsmisse?
- af Ellen Brun og Jacques Hersh
- Publiceret 02/18/2012
- Diverse
Efter Sovjetunionens nedsmeltning og de østeuropæiske socialistiske staters overgang til liberal kapitalisme mente Francis Fukuyama at menneskeheden havde nået sit endemål: Historien var slut. Udviklingen siden har modbevist denne tese: Vi lever forsat i en yderst interessant tid hvis udfald er vanskelig at forudse.
Det nuværende millennium begyndte med bombningen i New York af World Trade Center (”Templet” for global kapitalisme!). Denne mystiske handling udløste en såkaldt ”krig mod terror,” der hurtigt forvandlede sig til en amerikansk krig imod muslimske lande (Afghanistan og Irak). Målsætningen var i sidste instans at udskifte de eksisterende politiske regimer med et mere pro-vestligt demokratisk styre samt markeds-kapitalisme.
Sidenhen har verden desuden oplevet en finansiel og økonomisk krise hvis politiske konsekvenser er i færd med at udfordre det kapitalistiske demokratis profil og måde at fungere på. Den ideologiske grundpille for privatkapitalismen er diskursen om demokrati. En forestilling der legitimerer en ulige fordeling af ressourcer mellem et mindretal der rager til sig, mens flertallet må nøjes med deltagelse i det politiske liv via et valgsystem. Til trods for den uligevægt, indbygget i den skæve fordeling af goderne, som kendetegner de kapitalistiske demokratier, anses dette demokrati for at være den bedste styreform menneskeheden kan opnå. Som Margaret Thatcher udtrykte det: ”Der findes intet alternativ”!

